Fysiologisk udholdenhed

En god udholdenhed kræver flere ting. Først og fremmest er en høj maksimal iltoptagelse og et godt kondital en forudsætning for god udholdenhed, men hvad kræves der mere?

Den maksimale iltoptagelse kan forbedres 20 – 50 %. Udholdenheden kan forbedres 100 – 300 %. Men hvorfor denne store forskel? Jo, det skyldes nemlig at udholdenhed er relateret til den aktuelle træning af de arbejdende muskler.

Når jeg siger den aktuelle træning af de arbejdende muskler tænker jeg blandt andet på en øget enzymkoncentration i musklen, men faktiks også et øget antal kapilærer (de mest forgrenede blodårer i kroppen – dvs. endestationen) rundt om muskelfibrene (en muskel består af muskelfibre).

Udholdenhed trænes i den specifikke muskel. Det vil altså sige, at du ikke øger din udholdenhed ved løb, ved at træne udholdenhed i armbøjeren (m. biceps brachialis). Du kender situationen, hvor du tænker

“Ej, jeg cykler da bare en tur i stedet for at løbe. Så bliver jeg jo også god til at løbe”

Men vil du være god til at løbe, skal du løbe og ikke cykle. På figuren til højre (data fra BS), kan man tydeligvis se, at ovennævnte citat ikke gør sig gældende. Vi ved, at ved løb er det især lægmusklen (m. gastronemius) der arbejder, hvorimod cykling træner forlåret (m. quadriceps femoris).

Figuren viser koncentrationen af respirationsenzymer (y-aktsen) ved løbere, cykelryttere og ikke trænede personer. Der kan konstateres at den utrænede har den laveste enzymkoncentration i både lægmuskel og forlåret, men cykelryttere har den højeste enzymkoncentration i forlåret, og løberne vinder ved lægmusklen. Ud fra figuren kan man altså se, at vil man være god til at løbe, skal man løbe og ikke cykle. Jovist bliver enzymkoncentrationen i lægmusklen også forbedret ved cykelløb, men gevinsten er 30 % mindre. Ydermere kan du se, at enzymkoncentrationen øges væsentligt fra hvile til aktivtet – så der er ingen undskyldning. Bare fordi du ikke kan løbe, kan du jo fint cykle, så kom af sted

BLODLAKTAT

Blodlaktat stiger under arbejde – jo højere intensitet desto højere laktatkoncentration. Den øgede laktatkoncentration er et billede for, at der er sket en anaerob energiomsætning. Dette er jo ikke så godt, når nu vi skal holde ud i længere tid. Denne stigning i blodlaktaten skyldes at glykolysen under anaerobe forhold er meget uøkonomisk, da der bruges store mængder af glykogen.

Flere forskningsresultater har vist, at konditionstræning øger grænsen for, hvornår blodlaktaten stiger i kroppen. Der skal altså arbejdes hårdere, førend at blodlaktaten stiger. Arbejdsintensiteten øges! Der er altså en meget tæt relation mellem de to begreber anaerob tærskel og arbejdsintensiteten. Stiger den ene, gør den anden det samme.

FEDTFORBRÆNDING

I og med at der ved udholdenhedstræning sker en øget koncentration af respirationsenzymer og kapillærer, øges også koncentrationen af fedtnedbrydende enzymer. Flere fedtnedbrydende enzymer betyder øget fedtforbrænding, præcis! Kroppen bruger mindre glykogen og derfor stiger udholdenheden.

For at sætte tal på, har jeg fundet en tabel for cykelrytteres kondital, respirationsenzymer og fedtnedbrydende enzymer for februar og juli. Bemærk den lille stigning i kondital. OG! Bemærk de enorme stigninger i ved de to sidste faktorer. Konditallet stiger 4 %, mens respirationsenzymerne stiger hele 62 % og fedtnedbrydende enzymer 58 %

Ved alle sportsgrene er der nogle faktorer der ændres hurtigt: mitokondiernes formation og fedtnedbrydende enzymer, men andre faktorer tager lang tid: hjertevolumen, maksimalt arbejde og submaksimal puls.

Det var slut på denne artikel om udholdenhed generelt. Jeg håber at du er blevet klogere, og at du fandt artiklen interessant.

Vil du læse om muskeludholdenhed?