Total Gurkedol – naturlig smertelindring

Total Gurkedol lover smertelindring på den naturlige måde. Vi har kigget nærmere på hvad produktet Gurkedol egentlig indeholder, og vurderer om Gurkedol kan erstatte de øvrige smertelindrende produkter på markedet.

De fleste af os har nok prøvet at føle os lidt uoplagte af og til. Hovedpine, ømme muskler, ondt i ryggen osv., og hører man til dem der træner en helt del, er ømhed nok heller ikke et helt ukendt fænomen.  Samtidig er det nok de færreste af os, der har lyst til at fylde vores krop med smertestillende medicin mere end højst nødvendigt.

Gurkedol

Gurkedol

Men hvad nu hvis der fandtes et naturprodukt der kunne lette smerterne? Det lyder jo næsten for godt til at være sandt, men det er ikke desto mindre hvad producenterne bag Gurkedol lover. Tre kapsler om dagen og så farvel til smerterne – uden nogen syntetiske stoffer!

Hvad indeholder Gurkedol?

De aktive ingredienser i Gurkedol er gurkemeje og ingefær. Det er umiddelbart ingredienser jeg ikke kender fra andre steder end min yndlings pakistanske restaurant, og jeg brugte derfor lidt tid på at researche deres smertestillende egenskaber. Hver kapsel indeholder 250 mg gurkemejerods ekstrakt og 100 mg ingefærrod. Derudover indeholder Gurkedol de inaktive ingredienser: Ærtemel, magnesiumsalte af fedtsyrer og hydoxypropylmethylcellulose.

Gurkemeje i Gurkedol

Pulveret stammer fra gurkemejeplantens rod og i Sydasien har gurkemeje længe været brugt som et naturligt lægemiddel. Tilsyneladende med god grund, da krydderiet menes at have en lang række positive effekter blandt andet:

• Antikoagulerende
• Antioxidant
• Bakteriehæmmende
• Blodfortyndende
• Inflammationshæmmende
• Krampeløsnende i mave/tarm

Det er gurkemejen i Gurkedol der indeholder nogle aktive stoffer, curcumin, som skulle give Gurkedol sin effekt i forhold til at bekæmpe inflammationer. Curcumin virker nemlig på mange af de enzymer i kroppen som forårsager betændelsestilstanden. Nyere forskning viser tilmed, at Gurkemeje kan have positive effektiver i kræftforebyggelse.

Der er dog vigtigt at bemærke at de fremkomne resultater kommer fra laboratoriearbejde og at en tilsvarende effekt i menneskekroppen ikke er blevet videnskabeligt påvist. Dette skyldes den såkaldte biotilgængelighed af curcumin, hvilket betyder at kroppen har svært ved at optage stoffet, selv i større mængder. Man kan derfor let tvivle på om gurkemejen i Gurkedol så rent faktisk kan have en virkning.

Ingefær i Gurkedol

Ingefær-knolden har længe været en fast bestanddel i traditionel kinesisk medicin. I de senere år er Vesten faktisk også begyndt at betragte ingefær som andet og mere end en eksotisk smagsoplevelse i mad eller drikke. Mavesmerter, kvalme, diarre og lignende ubehageligheder er alle symptomer som ingefær menes at kunne have en positiv virkning på.

Noget forskning tyder også på, at ingefær kan nedsætte smerterne forbundet med slidgigt.

Både ved gurkemeje og ingefær findes forskellige videnskabelige artikler af varierende kvalitet som fremkommer med forskellige resultater angående stoffernes virkning.

Der er altså en del usikkerhed forbundet med stoffernes reelle virkning i mennesker. Man skal huske på, at der er stor forskel på det der blot antages at virke og det der vides at virke.

Virker Gurkedol?

På trods af denne tvivl, er det alligevel værd at afprøve om de påståede gavnlige effekter findes, og på den måde undersøge om Gurkedol kan fungere som et alternativ til den traditionelle hovedpinepille.

Jeg har prøvet at tage et par kapsler over de sidste par uger, når jeg har følt mig lidt utilpas af den ene eller anden grund. Det er naturligvis ikke noget klinisk forsøg og jeg kan kun dømme produktet ud fra mine egne oplevelser.

Lad mig sige det lige ud: For mig kan Gurkedol ikke erstatte virkninger jeg opnår med almindelig smertestillende håndkøbsmedicin. Der er dog nogle situationer hvor Gurkedol har en god effekt. For eksempel synes jeg, at kapslerne havde en god virkning på min hovedpine. Ved ømme muskler i forbindelse med træning eller andre muskelsmerter følte jeg ingen reel virkning.

Som et naturligt alternativ til smertestillende medicin fungerer Gurkedol ikke for mig med mindre der er tale om hovedpine. Der er simpelthen for mange situationer, hvor jeg vil foretrække den syntetiske medicin. Men jeg vil hellere spise et par kapsler Gurkedol end at tage hovedpinepiller, så helt uden virkning er de ikke.

Jeg tror virkningen af Gurkedol er forskellig fra person til person. Mit bedste råd til folk vil være at prøve sig frem. Der vil uden tvivl være folk der oplever en positiv gevinst ved at indtage Gurkedol, mens andre sikkert vil opleve ingen eller meget lille effekt ved Gurkedol. Har du nogen erfaringer med Gurkedol eller gurkemeje og ingefær som smertelindrere?

Share

Speak Your Mind

*