Spændstighed – ikke kun for tøser!

Spændstighed er af mange en undervurderet fysiologisk egenskab. Det kan bruges i mange sportssammenhænge, og øger din kvalitet i træningen. Men hvad er spændstighed egentlig? Er det noget med at være smidig? Nej! Læs med her, der er en fysiologisk forklaring og det hele med.

DEN FYSIOLOGISKE BAGGRUND

Muskler kan forstås på mange måder, men når vi snakker spændstighed inden for træningsfysiologi, kan det være smart at forstå muskler som sammentrækkeligt væv forbundet med en elastisk del. Fik du den?

Musklen

En muskel arbejder når den trækker sig sammen. Når en muskel trækker sig sammen, sker der en reaktion med aktin og myosin og der dannes tværbroer (= der dannes energi).

Elastikken

Den elastiske del skal forstås som sarcolemmaet, bindevævet og specielt senerne. Sarcolemma er ikke lige et ord man hører til hverdag, men det er faktisk bare det yderste af musklen, der jo består af en masse muskelfibre. Sarcolemma indeholder proteinerne aktin og myosin men faktisk også tropomyosin og troponin. Sarcolemmaet består af en cellemembran og kollagene tråde. Det er lidt kringlet. Nå, men kollagene tråde er bruskvæv med et netværk af proteinmolekyler der er trækstærke – de er altså elastiske.

Den måde der så dannes energi på, og det er jo netop det der er det interessante, er ved at de elastiske elementer (koderne ovenfor) forlænges. Det er også derfor jeg sammenligner det med en elastik. Du tilfører også en elastik energi når du trækker den fra hinanden, og hvad sker der når du slipper den? Korrekt, den trækker sig sammen og der udløses energi, som vi tidligere havde oplagret.

HVAD KAN SPÆNDSTIGHED OVERHOVEDET BRUGES TIL?

Spændstighed er faktisk meget undervurderet af folk der ikke helt ved hvad det er. Hvis jeg fxhc3b8jdespring siger forspænding og højdespring? Inden vi tager det endelige spring ved højdespring vil musklerne spændes. Idet vi rammer jorden vil leddene, i dette tilfælde hofteld, ankelled og knæled bøjes og musklerne lår, balde og læg trækkes, SELVOM de er aktive. Under denne excentriske fase udspændes elastikken og vi danner energi, elastisk energi, i vores sener, sarcolemmaet og bindevævet. Og som du nok har regnet ud, vil vi under den koncentriske fase udløse alt den ophobede energi – højdespringet bliver kraftigere og vi springer selvfølgelig højere. Det er da smart

TRÆN DIN SPÆNDSTIGHED

Når du træner øges nervesystemets stimulering af musklerne i kroppen. Det betyder altså også, at musklernes og senernes evne til at ophobe energi forbedres (vi lærer altså at trække elastikken endnu længere ud).

Her til sidst kan jeg lige tilføje at fx en kænguru har en enorm spændstighed. Øger en kænguru sin hastighed fra 10km/t til 25km/t falder dens energiforbrug faktisk, og det skyldes netop dens enorme spændstighed.

Som jeg nævnte i en anden artikel, og mennesket også en speciel hastighed de løber mest økonomisk ved. For mænd er denne ca. 13km/t og for kvinder ca. 10,5km/t. Det skyldes simpelthen spændstigheden i vores kroppe.

Mere træningsfysiologi? Så må du hellere læse Eksplosiv styrke – noget alle vil ha’!

Share

Comments

  1. Rigtig interesant artikel, især den sidste del, med løb. Har selv lagt mærke til at når jeg løber, er det nemmere for mig at løbe ved en hastighed der siger 12,5 – 14,1 end ved f.eks. 9 – 11.

  2. Hej Yusuf

    Der kan du bare se ;-)

Speak Your Mind

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.