Motionsløb i Danmark 2010

Du mødes med andre løbeentusiaster, du løber på en allerede opmålt rute, din tid registreres og dit konkurrencegen plejes. Der er rigtig mange fordele ved at deltage i et motionsløb, og heldigvis vrimler det med motionsløb rundt omkring i Danmark i løbet af sommeren. Vi har gennemgået det store udbud og giver dig her en oversigt over et par af de motionsløb sommeren byder på.

De seneste år er udbuddet af motionsløb eksploderet, i takt med at løb som motionsform er blevet mere og mere populært. Distancerne spænder lige fra under 5 kilometer til maratondistancen, og der findes derfor et motionsløb til alle niveauer og behov. Kast dig ud i det – måske oplever du også at det at løbe sammen med en masse andre giver ekstra kræfter, og at opbakningen fra tilskuerne på sidelinjen hiver motivationen et hak op.

Du finder her et lille udpluk af de mange motionsløb i Danmark 2010:

5 km.

Amager Fælled Parkrun. Hver lørdag kl. 9 med start på Amager Fælled. Gratis deltagelse (Arrangør: Parkrun) www.parkrun.org.uk/amager

Novo Nordisk Løbet. 2. august og 6. september kl. 18:30 med start ved Bagsværd Rostadion. Gebyr: 40 kr. (Arrangør: Bagsværd Atletik Club og Novo Nordisk) www.bagsvaerd-atletik.dk/soe.php

Änglamark Aftenløb. 12. august kl. 21:00 med start på Østerbro Stadion. Gebyr: 120 kr. inkl. adgang til Copenhagen Athletics Games. (Arrangør: Sparta) www.sparta.dk/spartalob/lobsoversigt/696we.aspx

DHL stafetten. Århus 17., 18. og 19. august, Odense 17., 18. og 19. august, Aalborg 25. august og København 30., 31., 1., 2. og 3. august. Gebyr: 620 kr. for et stafethold på 5 personer. (Arrangør: Aarhus Motion, Odense gymnastikforening, Aalborg Atletik & Motion og Sparta)

10 km.

Novo Nordisk Løbet. 2. august og 6. september kl. 18:30 med start ved Bagsværd Rostadion. Gebyr: 40 kr. (Arrangør: Bagsværd Atletik Club og Novo Nordisk) www.bagsvaerd-atletik.dk/soe.php

Discovery Strandløbet. København 25. september og Århus 26. september. Gebyr: 250 kr. (Arrangør: Kim Lynge og Claus Mohrhagen) www.strandloebet.dk

Friløbet. 26. september med start på Østerbro Stadion. Gebyr: 150 kr. inden 4. september og 200 kr. efter 4. september. (Arrangør: Berlingske Tidende og KIF) www.fri.dk/frilobet

Halv- og helmaraton

Grenaa Marathon. 21. august kl. 9:40 med start på torvet i Grenaa. Mulighed for både halv- og helmarathon. Gebyr: 200 kr. og 300 kr. inden 1. august og 250 kr. og 300 kr. efter 1. august. (Arrangør: Grenaa Motionsløbeklub) www.grenaamarathon.dk

Powerade København Halvmaraton. 12. september kl. 11 med start på Øster allé på Østerbro København. Gebyr: 280 kr. (Arrangør: IForm, Aktiv Træning og Sparta) www.sparta.dk/spartalob/lobsoversigt/171we.aspx?langId=1

Århus Nat Marathon. 31. oktober kl. 01:00 med start ved Århus Roklub. Mulighed for både halv- og helmarathon. Gebyr: 200 kr. og 250 kr. (Arrangør: DUUL) www.aanm.dk

Strandvejsmaraton. 29. August kl. 10:00 med start ved Helsingør Havn. Gebyr: 150 kr. (Arrangør: Strandvejsmarathon) www.strandvejsmarathon.dk

God fornøjelse..

Share

Speak Your Mind

*