Runnersworld laver anmeldelse af løbesko

Runnersworld har lavet en gennemgående analyse og vurdering af de mange løbesko der er på markedet. Hvilken løbesko skal man købe? Hvilken løbesko er bedst og billigst? Men er den nu også så omfattende? De starter med at påstå, at ved at læse med, kan du finde den sko der er perfekt til dig. Bare ved at læse? Hold da op.

Selve undersøgelsen/anmeldelsen af løbesko

Runnersworld laver nogle rigtig gode artikler til løbere, ingen tvivl om det. Og denne anmeldelse er da heller ikke helt ude i skoven. Overordnet har de delt løbeskoene op i nogle kategorier, der er med til at gøre det hele mere overskueligt:

  • Stability som udgør 11 par løbesko
  • Neutral-cushioned som udgør 11 par løbesko
  • Performance-training som udgør 5 par løbesko

Hver løbesko bliver præsenteret med en video hvor en kommentator kommer med lidt generelt information om løbeskoen. De fortæller hvad der er lavet om på den nye udgave af løbeskoen, og derudover i et ”nede-på-jorden-sprog” hvad der er godt ved netop den her løbesko.

Udover videopræsentationen er der også en tekstbaseret beskrivelse af løbeskoen. Igen, et let sprog og uden de unødvendige forkortelser af teknologi der er brugt, som ingen af os forstår.

Sidst men ikke mindst er der 2 testpersoner der fortæller hvad de synes om at løbe i skoen. Bare en ganske kort lille sætning. Jeg tjekkede, og den er god nok, de har mindst 27 forskellige testpersoner.

Kritik af anmeldelse af løbesko

Faktisk har det vist sig, at der ikke er så meget at kritisere ved den undersøgelse Runnersworld har lavet af løbesko. Et godt stykke arbejde. Når man læser anmeldelsen skal man være opmærksom på, at udtalelserne kun bruges som salgsargument. ”Køb den her løbesko, den er god”. Det havde været bedre hvis de samme personer havde prøvet alle løbesko inden for de forskellige kategorier, så kunne man sammenligne. Og igen, det er svært at vurdere om en løbesko vil være god til en person ud fra hvad en anden person mener om løbeskoen.

Runnersworld har lavet en artikel du kan hjælpe dig på vej til hvilken løbesko du skal købe.

Link til anmeldese: http://www.runnersworld.com/article/0,7120,s6-240-400–13408-0,00.html

Share

Comments

  1. shnielsen says:

    Men er valg af sko ikke meget individuelt – jeg mener i den forstand at man vel altid bør få lavet en løbestilsanalyse på løbebånd hvor der er et kamera der optager, så man præcist kan se hvor der er behov for støtte mv.

    Så det jeg egentlig vil sige er at man kan ikke kun vælge sine sko ud fra en anmeldelse…. eller hvad?

  2. Jeg er meget enig. Som jeg også skriver i artiklen er det en indikation. Man kan udvælge et par sko der har interesse eller gøre det den anden vej. Finde hvilke sko der er mulige at købe til ens løbestil.

     

    Ligefrem løbebånd med video er ikke nødvendigt, men helt sikker en god ide!

    Ved man hvilken sko man vil have, kan man fint købe på nettet fx hvor der er penge at spare

Speak Your Mind

*