Realistisk og optimal målsætning

I denne artikel kommer jeg ind på det at sætte sig et realistisk mål, som samtidig skal være et optimalt mål. Det nytter ikke noget at sætte mål, der er nemme at nå, mål der ikke kræver noget. Vær ambitiøst, men realistisk.

Noget af det vigtigste ved en et godt træningsprogram er, at det indeholder er ambitiøst, svært, men ikke upnåeligt mål. Målet skal i sin enkelthed være realistisk. Det kan sammenlignes med højdespring. Hvor højt tør du sætte stangen inden dit spring. Er du passiv, vinder du ikke, men er du for aggressiv, taber du. Det går ud på, at sætte overliggeren i netop den højde du netop kan klare.

Når du træner mod, at blive bedre på marathondistancen eksempelvis, er det vigtig at du træner ved den hastighed, for at tilvænne din krop belastningen. Ved en distance som marathon, er det for de fleste ikke så svært at holde tempoet over en længere distance, så lad os sige at du vil forbedre din 10km tid. Den dag i dag løber du 10km på 45min, og du vil gerne kunne løbe 10km på 40min. I dette tilfælde er det vigtigt at træne ved en belastning på niveau med eller højere end de 10km/40min, altså 4min/km.

Hvor hård skal din intervaltræning være for maksimalt nytte?

En anerkendt løbeekspert, Bill Bowermann, fra University of Oregon, har utallige gange forsøgt at forklare at alt for mange løbere ikke forstår intervaltræning. Han mener ikke at følelsen i kroppen efter en intervaltræning bør være total udmattelse, men nærmere berusende/opkvikkende. Denne påstand argumenterer han for, ved at nævne at hvis du hele tiden koncentrere dig om at løbe dine intervaltider hurtigst muligt, vil lysten til at løbe ekstremt stærkt og presse dig til det yderste falde. Det vil betyde, at du til konkurrence ikke kan yde optimalt, da du ikke har en trang til at løbe stærkt.

Om det at peake på det rigtige tidspunkt

En meget essentielt del af planlægningen af et godt træningsprogram er at følge en progression og peake på det rigtige tidspunkt. Det nytter ikke noget, at man når topformen 2 uger før løbet.

Stort set alle løbeprogrammer der ligger ude på nettet, og som er lavet af en nogenlunde fornuftig træner, vil have en vis form for progression. Om det så er øget km antal, øget intensitet osv., det er meget forskelligt, men progression skal der være frem mod målet.

Derudover er det meget vigtigt at søvn og kost hænger fornuftigt sammen med din træning. En hel uges træning kan gå tabt ved at have en asymmetrisk døgnrytme.

Den sidste tid op til løbet

Alt efter hvor lang tid dit træningsprogram har strækket sig over, bør et hvert træningsprogram have en nedtrapning til sidst. Snakker vi kost, har man formodentlig ikke et par uger til sidst hvor der indtages normale mængder mad, men vil sport hvor kroppen har brugt for hvile til at klargøre sig, er det meget vigtigt med hvile. Ved nedtrapning opnår du også en vis form for lyst til at komme i gang.

Hvis du eksempelvis har gennemført et træningsprogram op til et marathon, vil du ved, at de sidste 2 uger tripper du som en gal for at komme ud at løbe. Du kan slet ikke vente. Det er denne motivation, der skal udnyttes når du skal peake i sidste ende og sætte ny PR på distancen

Skal man have et mål?

Ja det mener jeg. Uanset hvor jeg er på året, har jeg en konkret målsætning. ”Om 3 uger skal jeg have tabt mig 3kg”, ”jeg skal følge dette løbeprogram til fulde, og slå min PR på halvmarathon om 8 uger”. Har du intet mål, er det svært at opnå fremgang. Der er ingen motivation for dig til at træne.

Så sæt dig et mål, og kom så i gang med at træne!

Kilde: Run Fast – How to Beat Your Best Time Every Time af Hal Higdon

Share

Speak Your Mind

*