Muskel- og Styrketræning – Frédéric Delavier

Bogen “Muskel- og Styrketræning” af Frédéric Delavier giver med sine mange illustrationer et indblik i hvilke muskeldele du træner i forbindelse med din muskel- og styrketræning. Aktiv Motion giver en gennemgang af Frédéric Delaviers Muskel- og Styrketræning.

”Muskel- og Styrketræning” af Frédéric Delavier er første træningsbog vi her på Aktiv Motion kigger lidt nærmere på. Det vrimler efterhånden med bøger om træning og en lille del af dem vil vi fremover give jer læsere et indblik i. Hvis du af og til har stillet dig selv

Muskel- og Styrketræning

Muskel- og Styrketræning

spørgsmålet: ”Hvilke muskler træner jeg egentlig ved denne øvelse?” kan du næsten med garanti finde svaret i “Muskel- og Styrketræning”. Bogen er nemlig et omfangsrigt opslagsværk der øvelse for øvelse igennem illustrationer viser kroppe der udfører øvelsen med de involverede muskler fremhævet. Illustrationerne i “Muskel- og Styrketræning” er meget detaljerede og ved hver illustration er de anatomiske navne nævnt. Bogens øvelser er inddelt i kapitlerne Arme, Skuldre, Bryst, Ryg, Ben, Balder og Mave og i hvert kapitel er en hel side dedikeret til øvelser som Push-ups, Squats, Chin-ups og Crunches. De fleste af øvelserne kræver udstyr af den ene eller anden art, og “Muskel- og Styrketræning” er derfor nok primært henvendt til dig der træner muskel- og styrketræning i fitnesscentreret.

Muskel og Styrketræning består ikke kun illustrationer. Bogen giver også en kort beskrivelse og illustration af hvordan den enkelte øvelse skal udføres for det bedste resultat, og derudover beskriver bogen de mest kendte skader, årsagerne til disse skader og ikke mindst giver Frédéric Delavier sin anbefaling til, hvordan du bedst behandler en skade. Brug evt. Muskel- og Styrketræning til at sammensætte et træningsprogram der er målrettet de muskler du ønsker at træne eller lad Muskel- og Styrketræning inspirere dig til at skifte dine traditionelle øvelser ud. Bogen giver eksempelvis 5 forskellige bud på hvordan du kan lave sit-ups, så måske er det på tide at udfordre dig selv med en ny variant?

“Muskel- og Styrketræning” er ikke skrevet til hvilken som helst. En nybegynder i muskel- og styrketræning vil nok opleve at bogen er en anelse for avanceret og de latinske verber vil måske også være lidt unødvendige hvis man først er ved at skulle lære teknikkerne ved muskel- og styrketræning. Er man til gengæld interesseret i anatomi, fysiologi og kroppens opbygning i det hele taget, er “Muskel- og Styrketræning” værd at kigge nærmere på. Bogen egner sig måske ikke til at blive læst fra ende til anden, men som opslagsværk bliver den betragtet som et af de bedste bud på markedet. Med sine mere end 100 træningsøvelser er Frédéric Delaviers “Muskel- og Styrketræning” næsten et must for dem der bruger styrketræning som seriøs træningsform. Nogle der kender til bogen “Muskel- og Styrketræning” og har lyst til at dele med os andre hvordan de bruger bogen?

 

Share

Comments

  1. You probably desire a refresher for the useful tips every online company owner should be
    familiar with. So unless any organization completes the formalities and discover the necessary certifications they can’t start their business.
    Donnie Jonston will be the author of this information about how you can make cash Ebay Donnie has numerous years of work experience as being a writer plus working with drop shippers in a very variety of
    entrepreneurial ventures.

  2. You probably require a refresher on the useful tips every online company owner should be familiar with.
    The truth is, people join MLM opportunities as a result of
    who introduced them. ll have the practical guidance you’ll need on how to start a concierge business”.

Speak Your Mind

*