Kulhydrater – bliver man fed af kulhydrater?

På trods af hvad mange af de seneste kost bøger påstår, er kulhydrater (som pasta, brød, kartofler, og frugt) ikke opfedning i sig selv.

Overskydende kalorier (uanset kulhydrater, protein, fedt eller alkohol) lagres som fedt i kroppen. Den eneste måde at kulhydrater kan blive opfedningsperioden, er hvis du spiser for mange af dem (alt for mange kalorier fra enhver kilde, kan virke opfedende).


HVORFOR GØR KULHYDRATER NOGLE MENNESKER FEDE?

Der er to hovedårsager til, at kulhydrater kan føre til vægtøgning hos nogle personer: først og fremmest da de spiser store portionsstørrelser og næst, at de kvæler energirig kost indenbors, gerne med ekstra toppings m.m.

I løbet af de sidste mange år, er portionsstørrelserne af kulhydratrige fødevarer fordoblet til tredoblet på restauranterne. Som et resultat deraf, har vi vænnet os til XL, Stor menu osv, og det er selvom vi spiser ude eller hjemme.
Folk kvæler sig selv med kalorierige måltider med højt fedtindhold. For hver spiseskefuld smør, margarine eller det ”hjerte-sunde” olivenolie du tilføjer til dit brød, kartofler eller pasta, vil du altså komme til at indtage 100-120 kalorier ekstra. Tilføjes ¼ kop pesto eller ½ kop sauce, har du 300 ekstra kalorier.

Det kan være svært at håndtere de superstore portioner og undlade fedtet fra saucerne, men det er desværre hovedsageligt der, at de ekstra kilo kommer fra.

HVAD ER FORMÅLET MED KULHYDRATER?

Kulhydrater er kroppens foretrukne energikilde. Nogle af vores celler (hjerne og røde blodlegemer, samt nervesystem) kan kun anvende kulhydrat som energikilde (ketoner kan erstatte kulhydrater som energikilde)
På grund af kulhydraternes afgørende rolle, bør de fleste kalorier dagligt komme fra kulhydrater. Det præcise tal du behøver, kan dog variere meget, alt fra 45 til 75 %. Dyrker du meget udholdenhedssport, skal du have flere kulhydrater, mens dyrker du styrketræning, bodytoning eller lignende, er det mere hensigtsmæssigt at øge proteinindtaget og skære lidt ned på kulhydraterne.

Hvem kan have gavn af at spise færre kulhydrater?

En person med sukkersyge eller høj insulinmodstand, kan bedre kontrollere blodsukkerniveauerne ved et lavere indtag af kulhydrater. Mennesker med disse betingelser, kan ikke håndtere kulhydrater så godt, især ikke hvis de ikke er fysisk aktive eller fede.

Hvem kan have gavn af at spise flere kulhydrater?

Udholdenhedsatleter der forbereder sig til konkurrencer, kan drage stor fordel i at have fyldte kulhydratdepoter, og derfor er det ganske udmærket at indtage mange kalorier fra kulhydrat.

TYPER AF KULHYDRATER: SIMPLE VERSUS KOMPLEKSE

Kulhydrater kan inddeles i 2, faktisk 3, overordnede kategorier baseret på deres kemiske struktur. Simple kulhydrater og komplekse kulhydrater.

Simple kulhydrater

Meget af det sukker vi danskere spiser, kommer fra forarbejdede fødevarer (kager, muffins, is, slik, morgemadsprodukter, sportsbarer, sodavand og mange flere). Den mest udbredte type af simpel kulhydrat er saccharose. Derudover findes fructose og mange andre.

Sukker er også naturligt fremkommende i visse fødevarer. Fx indeholder frugter fructose i naturlig form og mælk i form af laktose. Bare fordi disse fødevarer har et højt indhold af sukker, gør det dem ikke til ”dårlige” fødevarer. Tværtimod er disse fødevarer fyldt med vigtige vitaminer og mineraler, og de har forholdsvis få kalorier. Det er kun når sukkeret er koncentreret eller udvundet fra naturlige kilder og derefter lægges til næringsfattige forarbejdede fødevarer, at sukker kan blive et problem.

Er det normalt at blive ”afhængig” af sukker?

Mange bekymrer sig om sukkers afhængighed. De føler sig dårlige, og forklarer at de mangler sukker i form af søde sager. Bemærk, at det faktisk er naturligt for os alle sammen at have en stærk lyst til sukker, dog til en vis grad. Som spædbørn, bliver vi tilfredsstillet gennem moderens søde mælk, og det er egentlig der vi har det fra. Problemet i dag opstår dog når slik begynder at erstatte andre næringsrige fødevarer der indeholde sunde mikroorganismer.

Komplekse kulhydrater

Komplekse kulhydrater findes i fødevarer som brød, korn, ris, pasta, tortillas, bønner, grøntsager, kartofler, ærter, majs osv. osv.

Mange af de komplekse kulhydrater vi indtager i Danmark er forarbejdede produkter (hvidt brød, hvid pasta osv.). Denne forarbejdning fjerner mange næringsstoffer og fibre og efterlader kun en hvid stivelsesholdig masse. Disse fødevarer er beriget, men kun med fem næringsstoffer (4 B-vitaminer og jern). Alle andre næringsstoffer er gået evigt tabt i forarbejdningen af fødevaren.

BETYDER DET NOGET, HVILKEN TYPE KULHYDRATER DU VÆLGER?

Alle kulhydrater, om de er simple eller komplekse, skal i sidste ende nedbrydes i kroppen til det samme. Og alle kulhydrater skal i sidste ende forbrændes, så egentlig er det jo fuldstændig ligegyldigt, eller hvad?

Først og fremmest er simpelt sukker (når de tilsættes fødevarer) en mere koncentreret form af kulhydrater og kalorier. Naturligt forekommende sukker i fx hele stykker frugt og komplekse kulhydrater i korn og grøntsager er fortyndet med fibre og vand, hvilket gør dem mere omfangsrige, så de fylder dig op uden ekstra kalorier. Den anden grund til at der er forskel er, at tilsat sukker (simple) kun indeholder få vitaminer og mineraler. De er altså ”tomme kalorier”.

Simpelt tilsat sukker (samt mange raffinerede, lavfibre stivelsholdige fødevarer) fordøjes og absorberes hurtigere, hvilket resulterer i en hurtig stigning i blodsukkeret. Dette giver dig en hurtig, øjeblikkelig energi. Men energi er kun kortvarig. Højt blodsukkerniveau udløser en hurtig kraftig stigning af hormonet insulin. Insulin forårsager et fald i blodsukkeret, hvilket giver følelsen af træthed, sult og lyst efter mere sukker.

FÅ KULHYDRATER (KURE)
En af de gode ting om mange af de populære lavkulhydrat koste er, at de henleder opmærksomheden på kvaliteten af de kulhydrater, som vi spiser. De fleste danskere vælger masser af raffinerede, sukkerholdige, kalorierige (men næringsstoffølsomme fattige) kulhydrater såsom sodavand, slik, hvidt brød, hvide ris, og forarbejdede fransk brasede kartofler.

Hvis du er aktiv og forbrænder mange kalorier om dagen, kan du nyde nogle “tomme kalorier” i din kost. Det handler om balance og mådehold!

Share

Comments

  1. Jeg kom til at tænke på på en ting da jeg læste artiklen. Det går på det du skriver under simple kulhydrater:

    “Bemærk, at det faktisk er naturligt for os alle sammen at have en stærk lyst til sukker, …”

    Vi kom til at snakke lidt omkring det herhjemme, eller faktisk det modsatte. Når det er naturligt at vi vil have sukker og andre usunde fødevare hvad gør så at vi er en del som spiser sundt og mener vi gør det af lyst og ikke bare “fordi det er sundt og godt for os”? Er det en manipulation af hjernen som sker fordi vi kender de gode virkninger sund kost på kroppen (vi kender ‘belønning’ og vil gerne have den), bliver vores smagsløg påvirker så sund mad faktisk kommer til at smage godt (har hørt noget med at når vi spiser noget 10 gange synes vi det smager godt??) – eller noget helt andet?

    Udgangspunktet for diskussionen var sådan set at min far synes salat er noget værre noget men han spiser det fordi han ved det er vigtigt at spise grøntsager – mens min mor og jeg egentlig spiste det med glæde og synes det smagte godt og groft sagt hader fastfood.

  2. Personligt kender jeg ikke til fænomenet at have lyst til “ikke-sukker” ;) Men man har nok nogle tanker i baghovedet når man vælger guleroden frem for amagerstangen
    Sunde madvarer kan jo smage fortrinligt, og at man derfor vælger at spise det. Det er ikke sådan at man udelukkende vil have sukker. Vi har alle præferencer. Jeg er selv en stor slikmund, men altid kød frem for slik.
    Jeg har aldrig hørt om den tommelfingerregel, men det kan da godt være der er noget om det.

  3. Fair nok :)Var nok også lidt påvirket af jeg har været i KBH i 3 dage og levet mere eller mindre af fastfood at jeg blev lidt overentusiatisk omkring sund kost. Men så glædede jeg mig også til at komme hjem til en solid god kost!

    Normalt er det heller ikke sådan jeg tænker “mmmh nu skal jeg have en skål salat!” – dog er det ikke noget jeg tvinger ned.

    Tænkte dog at der måske lå noget mere bag den sunde livsstil end som så. Ligesom når man dyrker motion bliver frigivet et hormon ,der gør en glad, og velsagtens motiverer en til at dyrke motion igen.

  4. Ja du har ret i at der ved motion bliver udgivet endorfiner der tilfredsstiller kroppen. Om det forholder sig ligeledes for sund kost, skal jeg ikke kunne svare på. Jeg har søgt lidt på det, men har ikke kunne komme frem til et svar :s

  5. Louise Brun says:

    Måske alene det at man ved man gør noget godt for sin krop når man spiser sundt, kan få det til at smage bedre? Jeg kan heller ikke svare på om sund kost kan udgive endorfiner, men glæden ved det kan vel blive forstærket af den gode samvittighed der følger med..

  6. Palle says:

    Originalt afnullcomment

    Det er løgn!

Speak Your Mind

*