Dopingmetoder og dopingmidler inden for sportens verden

Denne artikel kommer ind på hvilke former for doping der anvendes inden for sportendopingmidler og dopings verden nu og hvilke dopingmetoder fremtiden vil byde på. Mange forbund kæmper en hård kamp mod dopingen, men kan misbruget stoppes? Hvilke former for dopingmetoder kender vi til nu, og hvordan er holdningen til doping generelt i det danske samfund? Bruger du doping? Ubevidst? Er kreatin doping? Der er mange spørgsmål, og artikler her forsøge at komme så vidt omkring som muligt.

DIF har opsat en dopingliste, der indeholder en oversigt over dopingmetoder og dopingmidler, samt stoffer der kun må indtages i begrænsede mængder. Jeg har nedenfor skrevet kort om de forskellige varianter, men har ikke nævnt alt indhold fra listen. Danmarks idrætsforbunds dopingliste opdateres jævnligt, men ofte er de nye ting, der kommer på listen, mindre vigtige, og ikke stoffer der anvendes i så stort omfang.

DOPINGMETODER

Bloddoping

Kemisk manipulation og fysisk manipulation

Kemisk manipulation og fysisk manipulation skal simpelthen forstås som det, at skjule indtagelse af dopingmidler som EPO eller væksthormoner. Noget der har været meget udbredt inden for cykelsporten er, at man sprøjter rent urin ind i urinrøret, hvorefter man tager en urintest og derved er der blevet manipuleret med resultatet.

DOPINGMIDLER

Stimulerende stoffer

Stimulerende stoffer virker genoplivende, hvilket vil sige, at de giver dig en unaturlig evne til at holde dig i gang. Det kan blandt andet være insprøjtning af hormonerne adrenalin og noradrenalin. Det giver større blodgennemstrømning, og er derfor snyd. Andre stimulerende stoffer er koffein og efedrin

Peptidhormoner

EPO er et peptidhormon, væksthormon er et peptidhormon, insulin er et peptidhormon osv. osv. Disse peptidhormoner består af en række aminosyrer, og har en præstationsfremmende effekt.

Vanddrivende stoffer

Vanddrivende stoffer virker for os løbere meget underligt, men det kan være meget nyttigt inden for kampsportens verden, hvor vægtklasserne har stor betydning. Desuden er der også vægtklasser inden for styrketræning, roning og andre vandsportsgrene.

STOFFER MED BEGRÆNSET LOVLIGT INDTAG

Binyrebarkhormoner

Binyrebarkhormoner er ikke lige noget man hører om i hverdagen, men det kan faktisk have en helt utrolig effekt på træningen. Binyrebarkhormoner gør nemlig, at skader heles hurtigere. Skader betegnes her også som restitution efter en lang træningsdag. Binyrebarkhormoner anvendes i sær inden for cykelsporten, hvor der køres etapeløb. Cykelrytteren skal netop være klar hurtigst muligt efter en hård og anstrengende dag.

Beta-blokkere

Beta-blokkere nedsætter pulsen. Det er ikke interessant for idrætsudøvere der gerne vil kunne yde max, men derimod for de, der skal holde en lav puls

DOPING I FREMTIDEN

I dag anvender mange forskellige præstationsfremmende midler. Et af de produkter der er meget anerkendt inden for styrketræningens verden er kreatin, som har vist sig at have en positiv effekt på styrketræningen. Selvom kreatin ikke er doping, er det med til at øge præstationen uden man selv gør noget.

Den eneste grund til at kreatin er lovligt, og ikke betegnes som et dopingmidel, skyldes at kød indeholder kreatin. Dog i meget mindre mængder i forhold til hvad man ser styrketrænere anvender.

Højderør og højdehuse

Efter at have fundet ud af effekten af træning i højderne, har man produceret de såkaldte højderør og højdehuse. I et højderør er der et kunstigt lufttryk, der svarer til lufttrykket i flere tusinde meters højde. Det betyder at produktionen af hæmoglobin øges. Idrætsudøverne kan opnå en hæmatokritværdi på 49 ved alene at sove i disse højderør.

Højdehuse fungerer på en lidt anden måde. Her er der i luften et unaturligt højt niveau er kvælstof, hvilket får iltindholdet til at falde, og derved dannes flere røde blodlegemer i kroppen.

Højderør og højdehuse er ikke egentlige dopingmetoder, og er derfor lovligt. Dog er der et forbud mod det i Danmark, og støtten til idrætsudøveren bliver frataget, hvis vedkommende anvender en af disse metoder til at øge præstationsniveauet.

Afrundingsvis er det passende at nævne, at der hele tiden kommer nye dopingmidler og dopingmetoder inden for alle sportsgrene, men oftest dannes disse nye stoffer og metoder på baggrund af en intension om en helbredende effekt på svage og syge folk. At det bliver misbrugt er næsten en selvfølge, og fremtiden byder uden tvivl på nye metoder, der formodentlig viser sig at være langt mere effektive end hvad vi hidtil har set.

Share

Comments

  1. Callesen says:

    Super info.
     
    ville være super fedt hvis du kunne skrive noget om faldgrupperne ved de nuværende test metoder. bla. blodpasset m.m.

  2. Hej Callesen
    Det er altid godt med lidt information om hvilke dopingmetoder der er på markedet inden man skal ud at søge :) Just kidding.
    Jeg ved desværre ikke meget om faldgrupperne for de forskellige metoder. Det er et helt univers for sig. Markedet udvikles konstant, hvilket medfører at der konstant kommer nye og forbedrede metoder til.
    Det er jo også lidt usædvanligt at ingen er tager for doping i Tour de France i år, her på dagen, hvor der kun er 2 dage tilbage. Fornuftigere ryttere? Næppe! Bedre teknologi.

  3. Nu bliver det spændende at se, hvordan tour de france afsløringerne bliver i år. Det er snart Tour, og som nyhederne har været i medierne med optakten hertil, og Floyd Landis’ mange udtalelser om andre der har dopet sig (som endnu ikke er bevist i doping), så kunne det lægge op til et dopet tour-felt :)

  4. Helt sikkert. Det bliver spændende at følge med i år. IGEN. Mon ikke der kommer et par dopingskadaler op igen i år. Spørgsmålet er så, om man stadigvæk kan kalde det for skandaler efter som det efterhånden er en del af touren.

    Nu har isvinteren ikke givet os det mest heldige forår, og hvis det fortsætter, tror jeg helt sikkert også jeg skal bruge endnu mere tid foran skærmen :)

  5. I’d ⅼike to find out more? I’d want tto find out mοre dеtails.

Speak Your Mind

*