Fiskeolie – det du SKAL vide!

Køb fiskeolie her

Du kan læse mere om hvordan du vælger den bedste fiskeolie her.

Fiskeolie er i dag et meget populært kosttilskud. Der findes efterhånden mange forskellige forhandlere/mærker på markedet, og det kan gøre det svært at gennemskue hvilket produkt der er bedst, da der er forskel på de forskellige fiskeolier. Jeg har flere gange stået i supermarkedet og været forvirret over hvad jeg skulle vælge – for hvad skal man kigge efter når man skal vælge sin fiskeolie? Og nytter det overhovedet noget at indtage fiskeolie?

Sundhedsmæssige gevinster

Fiskeolie er kendt for at have en del sundhedsmæssige gevinster. Fiskeolie kan blandt andet nedsætte blodtrykket og modvirke dannelsen af blodpropper. Omega-3 fedtsyrer (også kaldet n-3), som er hovedbestanddelen i fiskeolie, har vist sig at kunne reducere blodets indhold af triglycerider, som er den type af blodfedt, der kan fremme risikoen for åreforkalkning. Hermed kan du, ved at indtage fiskeolie, reducere risikoen for at udvikle åreforkalkning og også hjertesygdomme. Derudover tyder det på, at fiskeolie kan have en positiv effekt på betændelsestilstande i kroppen og lette smerterne ved kronisk leddegigt.

Omega-3 fedtsyrer er essentielle for os, da vi ikke danner dem selv. Derfor skal de indtages med kosten. Du finder dem stort set kun i fisk, især fede fisk, så spiser du ikke (nok) fisk, er det en rigtig god ide at spise fiskeolie. Hvis du ser på kvaliteten af omega-3 fedtsyrer, er det lige så godt at spise kapslerne som at spise fisk. Nogle undersøgelser tyder dog på, at der er flere gode gevinster ved at spise fisk frem for fiskeolie. Dette skyldes formentlig at fisken indeholder nogle andre stoffer, hvor den præcise virkning dog ikke kendes endnu, men tyder på at have en positiv effekt. Personligt synes jeg da også altid at den ”ægte vare” må være at foretrække frem for et kosttilskud.

Spiser du 300 gram fisk om ugen er det ikke nødvendigt at supplere med fiskeolie, så længe du sørger for at variere indtaget af fisk. Du får mest omega-3 ved at spise fede fisk, men sørg alligevel for at spise både fede og magre fisk. Det kan på trods af en kost rig på fisk, dog stadig være en god idé at indtage fiskeolie hvis du eksempelvis lider af leddegigt, og har brug for de helbredsmæssige gevinster.

Vælg den rigtige fiskeolie

Fordi jeg var træt af at stå og se forvirret ud med tre forskellige glas fiskeolie i hånden og ingen at rådføre mig hos, satte jeg mig lidt ind i hvad det er, man skal kigge efter når man skal købe fiskeolie. Og man kan blive en helt del klogere på indholdet af fiskeolie ved at læse varedeklarationen. På varedeklarationen skal du kunne se hvor mange mg fiskeolie der er angivet som dagsdosis. Derudover skal det også fremgå, hvor meget af dette der er omega-3. Dermed kan du se hvor mange kapsler du skal spise for at komme op på det daglige anbefalede indtag på 1 gram omega-3. Nogle produkter har et relativt lavt indhold af omega-3, og det betyder at du skal tage en del kapsler for få nok omega 3. Det betyder samtidig at du får et stort fedtindtag, hvilket hverken er godt for vægten eller for dit kolesteroltal. De to vigtigste fedtsyrer i fiskeolie er eikosapentaensyre (EPA) og dokosahexaensyre (DHA), og på varedeklarationen skal der også stå hvor meget der er af disse fedtsyrer i varen. Lad mig komme med et eksempel på en varedeklaration med Fiskeoliekoncentreret omega-3. Mærket er Pikasol, og her angives den daglige dosis til 1-3 kapsler:

Indhold Per dagsdosis /1-3 kapsler
Fiskeolie, heraf 1000-3000 mg
Omega-3 fedtsyrer, heraf 600-1800 mg
EPA 300-900 mg
DHA 210-630 mg
Andre omega-3 fedtsyrer 90-270 mg

Dette produkt har altså et højt indhold af EPA og DHA, hvilket er godt. Du skal finde et produkt der indeholder meget omega-3, og det omega-3 fiskeolien består af, skal primært udgøres af EPA og DHA.

Feder fiskeolie?

Det er ret vigtigt at huske på, at fiskeolie består af fedtsyrer, og derfor kan du risikere at tage en lille smule på, når du påbegynder at indtage fiskeolie. Ofte drejer det sig om 1-2 kg. Ønsker du at holde vægten, kan du med fordel skære en smule ned på de andre fedtstoffer, du får i løbet af en dag. Jeg har ikke selv oplevet at tage på i forbindelse med indtag af fiskeolie, men jeg tænker også en del over hvad jeg generelt spiser.

Fiskeolie og skader

Jeg har nu lidt af skinnebensbetændelse i 9 måneder og har prøvet det meste: Pause, genoptræning, laserbehandling, massage, nye indlæg, akupunktur osv. Ingenting har hjulpet. Nu vil jeg prøve at eksperimentere og indtage en lidt større dosis fiskeolie dagligt, da det ifølge nogle kilder skulle kunne hjælpe på betændelsen. Jeg er spændt på at se om det har nogen effekt. Måske nogle allerede har erfaringer med det?! Jeg vender tilbage med nyt om den sag.

 

Share

Comments

  1. Hej.

    Jeg går i 8. klasse og vi har projekt. Projektets hovdeemne er fiskeri. Derfor har jeg valgt at have om fiskeolie. I ugens video omkring fiskeolie, siger kvinden på et tidspunkt et ord, på cirka 0.29 i vidoen, som vi simpelthen ikke kan tolke? kan du mon?
    Har du måske udover det noget information om fiskeolie vi kunne finde interresant?
    mvh Ida Skov.

  2. Kvinden siger: “Fish oil is, guess what, derived from fish – actually fish liver for the most part…”

    Går ud fra det er den sektion. Hun siger altså at fiske olie logisk nok stammer fra fisk, faktisk fra fiskens lever hovedsageligt.

    Held og lykke med projektet.

  3. Sacha Hermansen says:

    Hej Ida!
    Hvad kunne du være interesseret i at vide?
    Så kan jeg prøve at hjælpe dig!
     
    Hilsen Sacha

  4. HP DAT 320 tape storage solution has a top speed of 12 MB per
    sec transfer rate. For fire prevention, top-of-the-line fire suppressant
    and smoke detectors equipment can be found at these establishments to manage the start of fire.
    That is data can be processed and sent to all terminals in the network.

  5. Nice blog right here! Additionally your web site rather a lot up
    very fast! What web host are you the use of?

    Can I am getting your affiliate link for your host?
    I wish my website loaded up as fast as yours lol

  6. If you would like to chop over the aluminium faster, make use of a rotary saw
    that has been fitted having a tungsten carbide tipped blade.
    You will sign an agreement while using seller to cover a
    percentage each month for a set variety of months until they are paid for.
    Your website needs to be a thorough encyclopedia for that product as well as the flip it represents.

Speak Your Mind

*