Er fedt bare fedt? (del 1)

Ikke alle fedtceller er ens – der findes flere forskellige typer af fedt på vores kroppe. Netop det at der findes flere forskellige typer af fedtceller er interessant.

Fedtceller adskiller sig fra hinanden ved måden hvorpå de reagerer på fødeindtagelse, og hvordan de reagerer på insulin og andre hormoner, hvordan de trives i blod og hvor lette eller svære de er, at komme af med. Den menneskelige krop har mindst 4 forskellige typer af kropsfedt.

1.FEDTTYPE: ESSENTIELT KROPSFEDT

Essentielt fedt referer til det fedt du har omkring dine organer, hvor det har en vigtig rolle, i dit nervesystem, og specielt i din hjerne. Faktisk behøver vi ikke bekymre os så meget om det essentielle fedt i og med det netop er essentielt: du kan ikke tabe det, og selvom du kunne, ville du ikke ønske det, da du så ville dø!

Ved mænd kan det essentielle kropsfedt udgøre op til 3 %  af den totale kropsvægt. Så hvis du har en fedtprocent på 10, vil ca. 1/3 af dit fedt ikke kunne tabes, og prøv for guds, og din egen skyld ikke! Det betyder også, at hver gang du hører om folk med en fedtprocent under 3, bør du lige betvivle dem en ekstra gang. Enten lyver de, eller også får de foretaget upræcise målinger.

Ved kvinder udgør det essentielle fedt en del mere, nemlig 9-12 %. Der er altså enorm forskel på kvinder og mænds fedtprocenter. Så en mand med en fedtprocent på 10, bør ikke føle sig spor mere stolt, end en dame med en fedtprocent på 16-19: de ligger begge to 7% over deres essentielle fedtgrænse.

Det var alt om essentielt kropsfedt, og lad nu være med at forsøg på at få din fedtprocent under 3!

2.FEDTTYPE: BRUNT FEDT

Brunt fedts hovedrolle i kroppen er energiudnyttelse hovedsageligt for at producere varme i kroppen. Brunt fedt lagres som triglycerider med små mængder af enzymer og andre specifikke mekanismer, blandt andet mitokondrier, som laver energi ved at forbrænde frie fedtceller.

Opdagelsen af brunt fedt og dets funktioner åbnede op for helt nye undersøgelser, og man fandt jo så ud af, at brunt fedt faktisk slet ikke er så skidt, da det tabes noget nemmere en normalt fedt, da det ikke skal forbrændes, men netop forbrænder sig selv ved varmeproduktion. Det viste sig faktisk også at have en interesse hos forhandlere af stoffer, netop pga. varmeproduktionen, men det er ikke noget jeg vil komme nærmere ind på.

Mennesket har ikke meget brunt fedt, så det er ikke noget væsentlig vi bør bekymre os yderligere om. Vi har lidt mellem skulderbladene og nogle få andre steder. Nogle mennesker har mere brunt fedt i kroppen end andre, mens der stilles stadigvæk tvivl om hvor vidt dette har den store indflydelse på disse menneskers fedttab. I øvrigt har små børn større mængder brunt fedt i kroppen, men det er desværre noget de mister efterhånden som de bliver ældre.

3.FEDTTYPE: ORGANFEDT

Det lyder klamt, men ja, kroppen har fedt omkring indvoldene. Det er nok denne fedttype der er aller mest omtalt, og også den der er mest interessant. Det skyldes nok, at organfedt har stor betydning for helbredet, og da helbredet bliver ringere og ringere, spyttes der flere og flere penge i forskningen på dette punkt.

Men lad os først se på hvad organfedt egentlig er. Organfedt findes sjovt nok omkring dine indre organer, men det er fejlagtigt at tro, at det er det fedt du kan se på din mave. Det er det fedt, som sidder under dine mavemuskler omkring dine organer.

Personer med meget organfedt har typisk en mave, der går lidt ud over deres normale krops vertikale linjer set fra profil.

At have organfedt betyder selvfølgelig øget helbredsrisiko, og alle undersøgelser fortæller at organfedt er det værste! At have meget organfedt skyldes ofte at insulinmodstanden er tvivlsom. Insulinen kan ikke gøre sit job ordentligt. Man ved dog endnu ikke om det er organfedtet det gør, at insulinen ikke kan arbejde ordentligt, eller om det er omvendt. Der er undersøgelser der peger for første reaktion og andre for anden reaktion, og de mener alle de har ret, så ingen konklusion kan drages her.

Organfedt er på mange måder forskelligt fra hudfedt (kommer om lidt), og netop derfor tages disse to op hver for sig. Hovedforskellen ligger i, at organfedt har en højere metabolsk rate end hudfedt. Det betyder at organfedt forbrændes og forflyttes mere effektivt end andre fedttyper. Desuden er det mindre følsomt over for insulin, som lukker ned for fedtforbrændingen. Normalt stopper fedtforbrændingen når insulinniveauet øges, men det sker ikke ved organfedt. Umiddelbart synes du sikkert at dette lyder meget godt, så forbrænder du jo fedt hele tiden. Det har dog vist sig, at det er et problem med højt blodsukker og høj koncentration af frie fedtceller i blodet samtidig, da det har tendens til dårligt helbred.

Organfedt er desuden nemmere at transportere fra dets celler og til forbrænding, det har et bedre blod-flow. Organfedt kan desuden “dø” sådan uden videre, altså gå til grunde. Den funktion har andre fedtceller ikke. Derudover har nogle undersøgelser vist, at organfedt reagerer forskelligt fra andre fedttyper på diæter. Aerobicøvelser smider organfedt mere effektivt end kalorieunderskud generelt, hvilket muligvis skyldes hormonelle forandringer. Aerobicøvelser øger et hormon kaldet catecholamine, mens dieter ofte reducerer udskillelsen af dette hormon, og organfedt reagerer meget følsomt over for dette hormon, catecholamines. 

Læs videre her på Er fedt bare fedt?