DEN STORE PROTEINBAR TEST

Dette er vores store proteinbar test. Proteinbarerne vil blive vurderet i 3 kategorier:

  • Indhold: Her kigges på indholdet af makronutrienterne protein, kulhydrat og fedt. Desuden kigges på kvaliteten af de 3 næringsstoffer. Ligesom indholdet af fibre og sukker vurderes. I min vurdering vil jeg tage højde for om baren er en protein-, meal replacement- eller performancebar. Der vurderes på en skala fra 1 til 5, hvor 5 er bedst.
  • Smag: Da smag er meget individuelt vil jeg her beskrive smag, konsistens og tørhed så du får et indblik i barens smag. Jeg vil afslutningsvis give min subjektive vurdering fra 1-5 hvor 5 er bedst.
  • Samlet: Afslutningsvis vil jeg vurdere hver enkelt bar på en skala fra 1 – 5, hvor 5 er bedst. Denne vurdering vil være en kombination af indholdsvurdering, smagsvurdering og prisen.

1) Dymatize – Elite Gourmet – Fudge brownie (Gymnordic)

Første proteinbar er fra mærket Dymatize og hedder Elite Gourmet, smagen er fudge brownie. Proteinbaren er købt hos Gymnordic og koster 18 kr.

Indhold:

Vægt 85g
Kcal 350kcal
Fedt 12g
- Mættet fedt (saturated og transfedt) 9g
Kulhydrat

- Heraf sukkerarter

- Heraf sukkeralkoholer

22g

11g

6g

Protein 30g
Fibre 1g

En stor proteinbar med et forholdsvis højt indhold af kalorier. Den har et højt indhold af protein, dog syntes jeg, at den har et for højt indhold af fedt – specielt de mættede fedtsyrer. Fiberindholdet burde være højere for en proteinbar af denne størrelse. Positivt er det at kulhydratindholdet er holdt lavt.

Vurdering af indhold: 2/5

Smag:

Smagen er som skrevet på pakken ret brownie-agtig. Hvis man er til kakao og chokoladesmag, så vil denne proteinbar højest sandsynligt falde i ens smag. Den har en god konsistens og er ikke tør. Konsistens og smag leder ens tanker hen på slik og kage, mere end på en decideret proteinbar. For nogle vil det være en positiv ting (mig blandt andet) mens andre syntes, det bliver for meget.

Vurdering af smag: 5/5 - TESTVINDER PÅ SMAG

Samlet vurdering: 3/5

 

 

 

 

2) M double You – Proteinbite – White Chocolate (workoutshop)

Anden proteinbar er fra mærket M double You og hedder Protein Bite. Smagen er hvid chokolade.  Proteinbaren er købt hos workoutshop.dk.

Indhold:

Vægt 65g
Kcal 255kcal
Fedt 11,2g
- Mættet fedt (saturated og transfedt) 6,1g
Kulhydrat

- Heraf sukkerarter

- Heraf sukkeralkoholer

17,4g

1,5g

14,2g

Protein 25,7g
Fibre 2,2g

En proteinbar med en fin størrelse. Giver en god mængde protein og har et fornuftigt indhold af kalorier. Indholdet af fedt er dog for højt, specielt sammenlignet med proteinbarens størrelse. Positivt er det dog, at den har et forholdsvis lavt indhold af mættet fedt. Desuden har baren et fornuftigt indhold af fibre, som vil hjælpe med at øge mæthedsfornemmelsen. Den har et højt indhold af sukkeralkoholer, som i for stor mængde kan give maveproblemer i form af diarre og luft i maven.

Vurdering af indhold: 3/5

Smag:

Denne proteinbar har en forholdsvis mild smag af hvid chokolade og karamel, man kan godt smage det, men man skal heller ikke forvente en smagseksplosion, når man tager første bid. Den har en god konsistens, som ikke er tør eller kedelig. Den kan sammenlignes med konsistensen af karamel. Jeg tror mange vil synes om denne proteinbar, da den har en behagelig og mild smag samtidig med, at den har en god konsistens.

Vurdering af smag: 2/5

Samlet vurdering: 2/5

 

 

 

 

3) Eas – Myoplex Diet (MRP) – Chocolate-Nut (Protein Kongen)

Tredje proteinbar er fra firmaet EAS og hedder Myoplex Diet. Smagen er chokolade og nødder. Proteinbaren er kategoriseret som en Meal Replacement Bar og derfor vil indholdet også være lidt anderledes sammenlignet med en decideret proteinbar. Proteinbaren er købt hos Proteinkongen.dk og koster 20 kr. (dog ved køb af 12 stk.)

Indhold:

Vægt 65g
Kcal 246kcal
Fedt 8g
- Mættet fedt (saturated og transfedt) 3,3g
Kulhydrat

- Heraf sukkerarter

- Heraf sukkeralkoholer

27g

23g

0g

Protein 18g
Fibre 0,7g

Igen en proteinbar med en fin størrelse, som passer godt til et mellemmåltid. Forholdsvis lavt indhold af kalorier. Da dette er en meal replacement bar og ikke en proteinbar, har den også et højere indhold af kulhydrater og lavere proteinindhold. Det eneste jeg umiddelbart noterer mig ved denne bar er, at den har et for lavt indhold af fibre, specielt når man skal bruge den som måltid.

Vurdering af indhold: 3/5

 

Smag:

Den har ganske rigtigt en forholdsvis tydelig smag af nødder, men det er dog svært at smage chokoladen i  denne bar. Den er lidt tør i smagen og hård i konsistensen. Dette gør den mere drøj og besværlig at tygge. Min umiddelbare vurdering er, at mange vil finde den lidt kedelig i smagen, men kan du godt lide en drøj bar, hvor nøddesmagen virkelig trænger igennem, så er denne bar lige noget for dig.

Vurdering af smag: 1/5

Samlet vurdering: 2/5

 



 

4) Vitargo – Performance Bar – Vanilla (Gymnordic)

Fjerde proteinbar er fra producenten Vitargo og hedder Performance Bar. Den smager af vanilje. Da dette er en performance bar og ikke en proteinbar, må man forvente et højere indhold af kulhydrat kontra protein. Proteinbaren er købt hos Gymnordic til 16 kr.

 

Indhold:

Vægt 65g
Kcal 253kcal
Fedt 6,4g
- Mættet fedt (saturated og transfedt) ?
Kulhydrat

- Heraf sukkerarter

- Heraf sukkeralkoholer

32,2g

?

?

Protein 16,5g
Fibre ?

Igen en bar med en passende størrelse og et fornuftigt indhold af kcal. Når man tager i betragtning af det er en performance bar, syntes jeg, at den har et tilpas indhold af kulhydrat, men samtidig et godt indhold af protein. Den har et lavt indhold af fedt, hvilket er positivt. Frustrerende er det dog, at baren ikke giver oplysninger om indhold af sukkerarter, sukkeralkoholer, fordelingen af fedt eller indholdet af fibre.

Vurdering af indhold: 4/5

 

Smag:

Denne bar har en tydelig og markant smag af vanilje, nogle vil mene, at den måske er for meget og tenderende det syntetiske. Hvis man kan lide vanilje vil man dog uden tvivl syntes om denne bar. Den har en god konsistens, som gør den let at tygge og samtidig ikke for tør.

Vurdering af smag: 2/5

 

Samlet vurdering: 3/5

 

 

 

 

5) Nutramino – Proteinbar – Crispy – Chocolate Caramel (Proteinbaren.dk)

Femte proteinbar er fra det danske mærke Nutramino. Baren hedder Proteinbar og smagen er crispy, chokolade og karamel. Denne proteinbar er købt hos Proteinbaren.dk og koster 15 kr. (dog ved køb af 12 stk.)

 

Indhold:

Vægt 60g
Kcal 211kcal
Fedt 6,1g
- Mættet fedt (saturated og transfedt) 2,9g
Kulhydrat

- Heraf sukkerarter

- Heraf sukkeralkoholer

16,9g

14,1g

?

Protein 20,3g
Fibre 1,2g

En proteinbar med et meget passende størrelse og samtidig et rigtig lavt indhold af kalorier. Den har ligeledes et lavt indhold af fedt og indeholder meget lidt mættet fedt. Kulhydratindholdet er moderat, mens proteinindholdet er ok – dog i den lave ende. At den samtidig indeholder et ok antal fibre er meget positivt. Alt i alt en proteinbar med et godt indhold.

Vurdering af indhold: 4/5

 

Smag:

Denne protinbar har en god smag og en tydelig smag af karamel og chokolade. Den er lidt tør og knasende i konsistensen, hvilket man enten er stor tilhænger af eller det modsatte. Jeg er personligt stor tilhænger af det, da proteinbarer ofte bliver for søde og slikagtige, men igen så er det en smagssag.

Vurdering af smag: 4/5

 

Samlet vurdering: 4/5 - SAMLET TESTVINDER

 

6) Danlab – Probar – Orange (proteinbaren.dk)

Sjette proteinbar er fra producenten Danlab og hedder Probar, smagen er orange. Proteinbaren er købt hos proteinbaren.dk og koster 12 kr. (dog ved 12 stk.)

 

Indhold:

Vægt 65g
Kcal 235kcal
Fedt 6,10g
- Mættet fedt (saturated og transfedt) 3g
Kulhydrat

- Heraf sukkerarter

- Heraf sukkeralkoholer

25,1g

17,8g

Protein 19,7g
Fibre 1,3g

Igen en proteinbar med et rigtig fornuftigt indhold. Passende størrelse og lavt indhold af kalorier. Mængden af fedt og specielt mættet fedt er igen holdt lavt. Den kunne med fordel have et lidt lavere indhold af kulhydrat og højere indhold af protein. Igen har den et godt indhold af fibre.

Vurdering af indhold: 4/5 – TESTVINDER PÅ INDHOLD

 

Smag:

Denne proteinbar har en meget tydelig og let genkendelig smag af orange. Desuden har den en let chokoladesmag. Hvis man er vild med orangesmagen, så vil denne proteinbar helt sikkert falde i ens smag, modsat bør man holde sig fra den hvis man ikke bryder sig om den. Den har en god konsistens, som gør den let at tygge og ikke for tør.

Vurdering af smag: 2/5

 

Samlet vurdering: 3/5

 

 

 

7) Pro-Plex – Protein-Energy Bar – Straciatella (workoutshop.dk)

Syvende proteinbar er fra mærket Pro-Plex og hedder Protein Energy Bar. Smagen jeg har testet er straciatella. Proteinbaren er købt hos workoutshop.dk og koster 10 kr (dog ved køb af 30 stk.)

Indhold:

Vægt 35g
Kcal 127kcal
Fedt 4,6g
- Mættet fedt (saturated og transfedt) 2,5g
Kulhydrat

- Heraf sukkerarter

- Heraf sukkeralkoholer

11g

4,9g

Protein 10g
Fibre 4,9g

En lille proteinbar som nogle vil finde passende i størrelse, mens andre vil finde den for lille. Som mellemmåltid er den fin, men efter træning eller som decideret måltidserstatning er den for lille efter min mening. Til gengæld har den et rigtig fint indhold. En god fordeling af kulhydrater og protein – en smule mere protein ville dog ikke skade. Et tilpas lavt indhold af fedt. På absolut positiv siden er det ekstremt store indhold af fibre, det vil gøre at den på trods af størrelsen vil give en god mæthedsfornemmelse.

Vurdering af indhold: 4/5

 

Smag:

Denne proteinbar har efter min mening en virkelig god smag. Den smager virkelig af det jeg forbinder med straciatella nemlig chokolade, kakao og vanilje i en god kombination. Den smager ikke syntetisk og samtidig har den dejlig cremet konsistens uden at være flydende.

Vurdering af smag: 4/5

 

Samlet vurdering: 4/5

 

 

 

 

8) Nupo – MRP – Caramel taste (Gymnordic.com)

Ottende og sidste proteinbar er fra den kendte danske producent NUPO. Nupo er primært kendt for deres slankepulver. Denne bar er en Meal Replacement Bar og smager af karamel. Baren er købt hos Gymnordic.com og koster 16 kr

Indhold:

Vægt 60g
Kcal 227,4
Fedt 7,56
- Mættet fedt (saturated og transfedt) 4,44g
Kulhydrat

- Heraf sukkerarter

- Heraf sukkeralkoholer

24,96g

9,42g

10,2g

Protein 18,96
Fibre 0,24

Da baren er en meal replacement bar og ikke en decideret proteinbar har den også et højere indhold af kulhydrat kontra protein. Den har et forholdsvis lavt indhold af kalorier. Der kunne godt være skåret lidt ned på fedtindholdet, men det er dog acceptabelt. Fiberindholdet syntes jeg er for lavt, specielt når man tager i betragtning, at det er en måltidserstatter.

 

Vurdering af indhold: 3/5

 

Smag:

Denne bar har en virkelig god karamelsmag. Den smager nærmest som de karameller du køber i slikbutikken. Ligeledes er konsistensen meget karamelagtig og rigtig god at spise. Dette er en bar som i høj grad falder i min smag.

Vurdering af smag: 4/5

 

Samlet vurdering: 3/5

 

Konklusion



 

Valget af proteinbar er selvfølgelig meget individuelt og for mange vil valget i stor grad afhænge af smag og pris. Man bør dog også kigge på proteinbarens indhold, da rigtig mange proteinbarer i for stor grad minder om diverse chokoladebarer i indhold med et for stort indhold af tilsat sukker og mættet fedt. Det er to ting vi meget gerne vil minimere i en sund kost. Desuden syntes jeg det er meget positivt hvis den bar du vælger indeholder fibre, da det vil være med til at øge mæthedsfornemmelsen. Dette er vigtigt, da de fleste proteinbarer indeholder den mængde kalorier der minimum svarer til et mellemmåltid, derfor bør mætheden også svare til et sådant. Jeg vil mene, at du bør prøve forskellige barer og derefter udvælge den, som passer dig bedst ud fra smag, pris og næringsindhold. Jeg har nedenfor valgt den proteinbar i vores test, som jeg mener er bedst.

 

Testvinder

Som samlet testvinder har jeg valgt NUTRAMINOS CRISPY PROTEINBAR. Det har jeg gjort, da den har et godt indhold og samtidig en god smag. Desuden syntes jeg den har en rigtig god pris med 12kr pr. bar. Mange af de andre barer i testen er væsentligt dyrere, den har samtidig en passende størrelse. Desuden ligger jeg en smule vægt på at proteinbaren er fra Nutramino, som er et dansk mærke og desuden har et rigtig godt rygte, da de er meget omhyggelige i deres fremstilling af produkter.

 

Share

Comments

  1. Fuldstændig enig i dine betragtninger omkring Nutramino Crispy. Synes let proteinbarerne kan blive for syntetiske og hårde at komme igennem, hvor den crispy konsistens i høj grad hjælper med at få den ned :)

  2. Nutramino er helt klart kongen inde for proteinbare dem går man ikke galt i byen med. Ellers super med denne test af proteinbare

  3. Fed gennemgang Sune. Er der kommer nye til som du vil anbefale siden denne test blev lavet?

Speak Your Mind

*