Den helbredende idræt – hjerte-karsygdomme

Den hyppigste dødsårsag i Danmark er hjerte-karsygdomme. Lige knap 1/3 af alle dødsfald skyldes hjerte-karsygdomme. Årsagerne til at vi rammes af sygdommen, findes i det moderne mennesket livsstil. Rygning, overvægt, stress og dårlige kostvaner er blandt de største risikoforøgende faktorer. Men også manglende motion har vist sig at være en betydningsfuld faktor.

I undersøgelsernes tegn

Allerede i 1953 kom den første undersøgelse, der pegede på, at fysisk aktivitet spillede en rolle i lindringen af hjerte-karsygdomme. En professor fra England konstaterede, at de stillesiddende buschauffører på Londons todækkere blev ramt af blodprop i hjertet 2 gange så ofte som buskonduktører. Sidstnævnte fik jo en del motion, når de skulle billettere passagererne. Samme professor påviste senere et tilsvarende mønster i postvæsnet: det fysisk inaktive kontorpersonale blev ramt af blodprop i hjertet dobbelt så ofte som de fysisk aktive postbude. Siden disse epokegørende undersøgelser er sammenhængen mellem fysisk aktivitet og hjerte-karsygdomme blevet bekræftet ved mange undersøgelser.

I Danmark har man fulgt dødeligheden hos 5248 københavnske mænd i perioden fra 1970 – 1994. Af de fysisk inaktive døde næsten 14 % af en blodprop i hjertet, mod kun 6 % af de mænd der dyrkede idræt eller på anden måde var meget fysisk aktive. I mellemgruppen, dvs. mænd der ikke var helt så fysisk aktive, men som alligevel på anden måde fik motioneret fx ved gang, let havearbejde eller ved brug af cyklen som transportmiddel, var dødelighed ved blodprop i hjertet 8,4 %.

Den fysiologiske forklaring

Hjerte-karsygdomme skyldes åreforkalkning. Udtrykket er en smule misvisende, da kalk ikke er hovedproblemet. Det er derimod fedtstof. Et bedre ord for processen er derfor åreforfedtning, men det er ikke et ord det anvendes om sygdommen. Processen, der starter allerede i 20 års alderen, består i at blodårernes inderside ophober fedtstof i cellerne. Efterfølgende ophobes der bindevæv og kalk. Der hvor åreforfedtningen er sket, opstår der noget, som kan minde om en byld. Bylden gør det svært for blodet at passere, og den kan løsrives og føres med blodstrømmen til mindre blodkar, hvor den kan sætte sig som en blodprop. Åreforfedtningen kan ramme alle arterier i kroppen, og derfor kan alle organer rammes af de gener, det medfører, nemlig nedsat blodforsyning og dermed nedsat ilttilførelse. Mest alvorligt er det, når arterien til hjertets muskulatur, kransarterien, rammes. Så taler man om en blodprop i hjertet. Den svigtende iltforsyning til hjertemuskulaturen forhindrer hjertet i at arbejde normalt. I værste fald ophører hjertet med at fungere. Fedtstoffer, der sætter sig i bylden, er kolesterol. Der er to kilder til kolesterol. Vi danner det selv i vores lever, og vi får det først gennem animalsk kost. Stoffet findes ikke i planteriget, men kun i dyreriget, hvor det til gengæld er uundværligt. Her findes det i cellemembraner. I mennesket bruges kolesterol også til at danne kønshormoner og binyrebarkhormoner. Derudover danner de D-vitamin og galdesalte. Men har vi for meget kolesterol i blodbanen, fremmer det åreforfedtningen, En øget koncentration af kolesterol i blodbanen øger risikoen for at få en blodprop. Koncentrationen skal helst ikke over de kendte 5 mmol/L. Hvis den er oppe på blot 7-8 mmol/L, øges risikoen for en blodprop i hjertet 3-4 gange.

Dette var afslutningen på første del af ”Den helbredende idræt” med fokus på sygdommen der udgør den største dødelighed i Danmark. I anden del vil jeg komme mere ind på kolesterol, og forklare ved hjælp af nogle grafer, hvordan det hele ser ud. Se blot dette som en indledning til den spændende del.

Share

Speak Your Mind

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.