Crossfit – hvad er det og hvorfor!!

Hvad kendetegner egentlig crossfit, den nye træningsform som vinder kraftigt frem i Danmark og stjæler folk fra samtlige fitnesscentre? Jeg vil forsøge at give en kort introduktion til crossfit og forklare hvorfor det er en overlegen træningsform, hvis målet er en overall god fysik. Louise har tidligere skrevet indlæggene ”Crossfit – dagen derpå” og ”Crossfit – prøv det nu” og vi kan vist ikke komme udenom at mange, ligesom hende, er blevet fanget af træningsformen.

Crossfits historie

Crossfit blev i sin tid udviklet af Greg Glassman, tidligere gymnast. Han startede op i 1980’erne og blev i 1995 tilknyttet politiet i Santa Cruz, Californien, som fysisk træner. Her fik politifolk hurtigt øjnene op for denne effektive træningsform. Samtidig åbnede han det første crossfit-center i samme by og interessen bredte sig hurtigt til militær- og elitefolk. I 2001 blev crossfit.com lanceret og interessen bredte sig hurtigt fra elite til motionist. I USA har udviklingen været voldsom og samme tendens ses nu i Danmark. Det siges af Crossfit er den hurtigst voksende gren inden for fitnessverdenen nogensinde.

Crossfit-træningen

Crossfit som træningsform stiler efter at skabe den bedste overall atlet som muligt. De 10 punkter hvorpå man vurderer ens evner er: Kredsløbsudholdenhed, styrkeudholdenhed, speed, balance, styrke, power, smidighed, koordination, præcision og behændighed. Crossfits speciale er netop ikke at specialisere sig, men derimod konstant at variere træningen i form af øvelser, intensitet, tid og så videre. I Crossfit lægges der vægt på funktionelle bevægelser. Crossfit - hvordan og hvorforDerfor laver man også udelukkende multiledsøvelser. Når man dyrker crossfit benytter man blandt andet redskaber som kettlebells, sandsække, vægtveste, vægtstænger og lignende. Crossfit tager sit primære udgangspunk i øvelser fra gymnastik og vægtløftning, men der hentes inspiration fra mange forskellige steder udover dette.

En typisk Crossfit-session er bygget op om en WOD (workout of the day). Denne session varer i sig selv 10-30 min og kan varieres efter niveau. En WOD bygger på en række forskellige øvelser typisk 2-4, hvor det så gælder om at gennemføre flest runder på tid, flest gentagelser i et tidsrum eller bruge mest mulig vægt. Vigtigst af alt så gælder det om at holde intensiteten så høj som muligt, samtidig med at øvelserne udføres korrekt. Før en WOD starter, gennemgås ofte en klassisk opvarmning og efterfølgende en typisk nedkøling, lidt udstrækning og afspænding. Hele træningssessionen kan altså nås på en time eller mindre. Crossfit kan både dyrkes i klubber, hvor der betales månedligt medlemskab, men specielt i USA ses dog også en tendens til, at der oprettes små Crossfit-fællesskaber i garager, lagerhaller og lignende og folk der mødes privat. Det er kun fantasien der sætter grænser for hvor Crossfit kan udføres – bidrag gerne med dine egne erfaringer med Crossfit under dette indlæg.

Et godt tip:
viivaa.dk har de hver dag nye WOD/Crossfit-videoer, som er nemme og enkle at træne efter og der er endvidere forskellige Crossfit grupper man kan tilmelde sig og træne med andre – man skal dog være medlem men det er GRATIS.

Share

Comments

  1. Super godt artikel om crossfit! Kan anbefale at læse denne blog om crossfit og hvor man kan prøve dette gratis!
    Crossfit i Danmark

Speak Your Mind

*