Copenhagen Marathon 2010 (træningsprojekt)

Så kom udmeldingen – og så binder det. Jeg vil løbe Copenhagen Marathon 23. maj. De næste mange uger, kan du her på siden følge min træning. For tiden er min form ikke noget at prale af, så kan desværre ikke starte på 60+ km i ugen. Det betyder ikke at træningen ikke kan være spændende, tværtimod.

Fra på mandag begynder jeg på mit nye træningsprojekt, der vil præge AktivMotion i 14 ugers tid. Jeg kan ikke helt finde ud af med mig selv:

-          Hvor ofte jeg skal opdatere om min træning her på bloggen?

-          Om opdateringerne skal præge forsiden, eller om de kun skal vises i en kategori?

Måske du vil hjælpe mig, det er trods alt dig, som skal ”spammes”. Hvor meget skal projektet fylde på bloggen? Til dig der ikke er interesseret i at følge mit kedelige træningsprojekt, så kan jeg trøste dig med, at der selvfølgelig også vil komme nye artikler samtidig. Jeg skal dog ikke kunne afvise  at antallet af artikler om fysiologi, løbetræning osv. vil være mindsket i perioden.

Lidt om mine forventninger

Da min form er på et lavpunkt hvad angår kondition, er det nok mest hensigtsmæssigt at tage den med ro fra start. Jeg skal nok nå at præstere til Copenhagen Marathon. Jeg har tænkt mig at følge et traditionelt træningsprogram. Det betyder at der denne gang ikke eksperimenteres med udelukkende intervaltræning eller lignende.

Målet for Copenhagen Marathon 2010

Det vel nok mest interessante – hvad er målet? At gennemføre? Ej, det’ for bøsser. Der skal selvfølgelig være et rigtigt mål. At gennemføre kan være et delmål, og at undgå at gå et delmål. Dernæst er der selvfølgelig et par venner der helst ikke skal slå mig, selvom det nok ender med at de gør det alligevel. Sidst men ikke mindst, ville det være rart at slå min storebrors tid.

For selve målet læs videre…

Test af formen

I den kommende uge, eller ugen derefter løber jeg 10 km testløb for at tjekke forholdene. Tror jeg. Mit ben er lidt smadret efter 2 skiferier. Fik nogle problemer med en nerve omkring lægmusklen. Så hvis ikke jeg er klar det, må jeg udskyde en uge. Selve målet kommer efter at have løbet testløbet. Jeg offentliggør tiden på testløbet her på bloggen, og så kan du gætte på sluttiden. Selvfølgelig med præmie til vinderen.

Det var altså en lille smagsprøve på hvad der kommer til at ske frem til maj. Jeg håber det vil interessere dig at følge med.

Share

Comments

  1. Nu skal jeg også selv løbe Copenhagen Marathon, så ville da gerne høre hvad du vælger af træningsprogram, og hvor ofte du så kommer til at løbe.

    Jeg synes det kunne være interessant, i forlængelse af problemer med en nerve,  om du kunne medtænke overvejelser om træning af andet end muskler, altså sener og led?

  2. Jeg må måske indrømme at træningsprogrammet er lavet primært var egne idéer, for at tilpasse det min hverdag. Kan afsløre at jeg starter med 3 ugentlige træningspas + 2 timers ugentlig indendørs fodbold.

    Angående træning af sener og led, forholder det sig således at disse somregel trænes i sammenhæng med muskeltræning. Altså aktivering af muskler. Under løb trænes muskler, led og sener. Som du nok ved, tager det længere til at opbygge et godt grundlag for sener  og led.

  3. Fedt projekt! Bliver spændende at følge med i Jens Jakob.

  4. Callesen says:

    super fedt at hører jens jakob, tager ikke med i denne omgang desværre :)

  5. mathias says:

    hej jeg kommer fra en efterskole og har været i gang med at træne op til københavn maraton…. skal også med der den 23.maj sammen med nogle andre gutter fra efterskolen.. det bliver mega fedt -.-

Speak Your Mind

*