Copenhagen Athletics Games

D. 11. august er der på Østerbro Stadion Copenhagen Athletics Games. For syvende gang står Sparta bag stævnet der i år bliver skudt i gang med Änglamark Løbet.

Atletik er ikke ligefrem en træningsform vi har omtalt meget her på Aktiv Motion, men jeg vil nu alligevel lige bruge et par linjer på Copenhagen Athletics Games som i morgen afholdes i København. Stævnet byder både på en række danske atletik-navne og en række udenlandske. Af udenlandske navne på den startliste der blev offentliggjort d. 5. august finder man blandt andre navne som Allison Stokke fra USA og Micheal Mattieu fra Bahamas. De danske top-navne er ved årets udgave af Copenhagen Athletics Games:

Copenhagen Athletics Games

Copenhagen Athletics Games

Morten Jensen, Længdespring

Kim Christensen, Kuglestød

Jannick Klausen, Højdespring

Andreas Bube, 800 m

Anders Møller, Trespring

Rasmus Jørgensen, Stangspring

Sara Petersen, 400 m Hæk

Caroline Bonde Holm, Stangspring

At deltage i Copenhagen Athletics Games er i år en anelse mere attraktivt, fordi det stadig er muligt at kvalificere sig til VM der løber af stablen d. 27. august – 4. september 2011 i Daegu, Korea.

Ved du ikke lige hvad du skal lave i morgen aften, kan du jo passende tage til Copenhagen Athletics Games på Østerbro Stadion. Du kan evt. vælge at kombinere besøget med et 5 kilometers løb. I år kombineres atletik nemlig med motionsløb når starten til Änglamark Løbet går kl. 18:30. Ruten er på 5 km. i området ved fælledparken og 1250 løbere forventes at stille til start. Der er stadig mulighed for at købe startnummer til løbet, og har du et startnummer er der gratis adgang til Copenhagen Athletics Games hele aftenen.

 

Share

Comments

  1. Thank you a bunch for sharing this with all of us you actually understand what you are speaking about!
    Bookmarked. Please also discuss with my web site =).
    We could have a hyperlink exchange arrangement among us

Speak Your Mind

*