Body Worlds

Body Worlds

Kilde: Eksperimentarium.dk

Body Worlds udstillingen holder i øjeblikket til på Experimentarium i København, og har du ikke allerede været inde og se den, kan jeg kun anbefale dig at gøre det inden Body Worlds d. 4. september igen forlader Danmark.

Body Worlds er i korte træk en udstilling der giver et grundigt indblik i kroppens fysiologi og dens mange funktioner. Body Worlds blev i 1983 startet af Dr. Gunther von Hagens og samtlige kroppe på Body Worlds er donerede til netop Body Worlds. 25 kroppe og 200 organer indgår i Body Worlds og udstillingen er inddelt i kroppens 7 hovedfunktioner. Body Worlds er ikke kun en udstilling – det er også en mulighed for at læse en masse fakta og viden om kroppens opbygning og funktioner.

Jeg har selv netop besøgt Body Worlds i min sommerferie og kan bestemt anbefale det. Body Worlds er en ret fascinerende udstilling, og der er nok en grund til at 30 millioner mennesker på verdensplan har set Body Worlds. For alle der interesserer sig bare en lille smule for fysiologi, kroppen og træning, er det ret interessant at se en menneskekrop vendt på vrangen. I første omgang havde jeg det en anelse mærkeligt med at se kroppe så tæt på, og vide at der var tale om rigtige menneskekroppe og organer der havde gennemgået en plastineringsproces, men efter lidt tid var den følelse forsvundet og erstattet med interesse.

Derfor – tag ind og se Body Worlds i København inden d. 4. september. Det danske sommerferievejr er alligevel ikke til så meget andet end indendørsaktiviteter.

 

 

Share

Speak Your Mind

*