Basal energiomsætning – grundlæggende fysiologi om kroppen

Stort hele hele menneskekroppen består af milliarder af levende celler. Vi har også døde celler, såsom hår og negle, men de udgør kun en minimal del af kroppen.

Alle levende celler kræver energi, energi for at leve, at opretholde deres funktion og eventuelt formere sig så at sige. Denne energi kommer hovedsageligt fra forbrænding af de næringsstoffer som vi indtager gennem vores føde. Der er altså tale om (primært) kulhydrater, fedt, proteiner og så en sidste energikilde, som helst ikke skal være den primære energikilde, nemlig alkohol.

Denne forbrænding i cellerne foregår ved hjælp af ilt, i hvert fald de aerobe processorer, som er de vigtigste for overlevelse. Er vi ude i anaerobe processor, har vi i de fleste tilfælde selv presset kroppen ud i disse situationer.

I denne artikel, vil jeg udelukkende komme ind på musklernes energiomsætning. Energiomsætningen i andre væv er mindre interessant, synes undertegnede.

SPALTNING AF ATP

Det står mange steder på denne hjemmeside, det er en vigtig del, en del som ikke skal undervurderes, en del, som skal læres uden ud. Vi snakker selvfølgelig om spaltningen af ATP, som er hele ideen bag fysiologien og for energiomsætning.

Når musklerne via nervesystemet har fået besked om at trække sig sammen, er den eneste form for energi, den kan benytte sig af, et stof, der hedder ATP. ATP står for Adenosin-Tri-Fosfat, og består af et adenosin molekyle og 3 fosfatmolekyler, som tilsammen udgør et stof: ATP.

Når musklen har behov for energi, spaltes en fosfatgruppe fra, og den energi, der har bundet dem sammen, frigøres som energi til muskelkontraktionen.

Adenosin-Tri-Fosfat à Adenosin-Di-Fosfat + energi à Adenosin-Mono-Fosfat + energi

Denne proces foregår altid i den aktive muskel, men der vil aldrig være mere ATP end til 5-9 sekunder. Det betyder, at ATP-lagrene skal genopbygges konstant.

Det er netop genopbygningen af ATP, der på det energimæssige område adskiller idrætterne fra hinanden, fordi den foregår på for afgørende forskellige måder, nemlig aerobt (med ilt) og anaerobt (uden ilt).

Aerobe processorer er i fokus under eksempelvis Tour de France, som er en udholdenhedssportsgren (i hvert fald primært). Et 100m løb er derimod meget anaerobt, der udføres et arbejde, uden egentlig at bruge ilt. Har du desuden bemærket, at 100m løbere stort set ikke trækker vejret på de 100m, og når de gør, gør de det gennem næsen? Prøv at bemærk det.

Artiklen her fortsættes, hvor jeg kommer inde på den basale viden inden for energiomsætning, med fokus på spaltningsmotoren: den anaerobe genopbygning, og den aerobe genopbygning.

Share

Comments

  1. The officer told me that the reason for his question (about firearms) was because I
    had a right to carry” sticker on my car.

  2. Hey There. I discovered your weblog the use of msn. That is a very well written article.
    I’ll make sure to bookmark it and return to learn more of your useful info.
    Thank you for the post. I’ll definitely comeback.

  3. andreas laursen says:

    hej.

    vil bare sige det er en kanon forklaring af spaltning af ATP. træner selv meget og er begyndt at læse meget om hvordan det foregår og med hjælp fra kreatin og Beta alanin+histidin.
    men hvad jeg læste rundt omkring forklarede aldrig helt præcist hvad det var der præcist gav energien efter spaltningen. men det forklarer du perfekt med at det er sammenkoblingen af Phosfor molekylet og resten der er energien. ret mig hvis jeg er forkert på den :)
    kan det passe at efter spaltningen går ATP til at hedde ADP, og det er så herved at kreatin er god til at gendanne ATP via kreatin-phosfat? da Phosfor molekylet så sætter sig sammen med ADP?

Speak Your Mind

*