Basal energiomsætning – grundlæggende fysiologi om kroppen del 2

Her kommer så anden del af Basal energiomsætning – grundlæggende fysiologi om kroppen, hvor jeg som sagt vil komme ind på nogle meget centrale fysiologiske situationer, som enhver sportsudøver bør kende til.

Dette emne kan godt virke lidt træls at læse, men når man har godt styr på det basale, bliver alt det udvidet stof langt mere interessant, og der kan kobles tråde mellem de forskellige emner, og meget af fysiologien peger tilbage til netop det denne artikel handler om.

SPALTNINGSMOTOREN – DEN ANAEROBE GENOPBYGNING

Så snart ATP spaltes, er der en ”hjælpe-motor”, som straks sættes i gang under alle former for arbejde. Det er igen et lille energidepot, der uden yderligere energitilførsel kun rækker til ekstra 7-10 sekunder.

Det drejer sog om endnu en fosfat sammensætning. Den hedder CP, som står for Creatine-Phosfat, på dansk bare kreatinfosfat. Hvis fosfatet spaltes fra, frigøres energi som under ATP-processen

CP –> C + P + energi

Denne energi og P’et kan så benyttes til at få den oprindelige proces til at gå tilbage:

Energi + P + ADP –> ATP

Så har vi gendannet et ATP-molekyle, som er klar til på ny at blive brugt af musklen. Altså:

ATP –> ADP + P + energi (til musklen) –> ATP <– ADP + P + C + energi <– CP

Under muskelarbejde ville vi, i fald vi ikke havde andre energikilder til rådighed, have tømt vores lagre af ATP og CP i løbet af højst 15 sekunder. Da der hele tiden skal være ATP til rådighed, og CP ikke holder længe, må vi finde andre måder at skaffe energi på.

Da forbrændingsmotoren er en langsom starter (det tager 2-3 minutter før kredsløbet er rigtig i gang), er en anden motor allerede sat ind. Denne anden proces er også en spaltningsproces i lighed med spaltningen af ATP og CP, og da disse foregår uden ilt, kaldes de også anaerobe processer.

Vi skaffer energi ved at spalte et stof, som allerede findes i musklerne, og som findes rigelige mængder. Stoffet er kulhydrat i form af muskelglykogen.

Det er altså så viseligt indrettet, at kulhydrat kan benyttes i såvel forbrændings- som i spaltningsprocessen. Men der er omkostninger ved at skaffe energien hurtigt.

Dels er den energi man får til rådighed ved spaltningen mange gange mindre end ved forbrænding, dels dannes der mælkesyre, som affaldsstof ved glykogenspaltning. Spaltningen af glykogen kaldes også glykolysen:

Glykogen –> mælkesyre + energi (2 ATP)

Ved spaltning af et sukkermolekyle gendannes altså kun 2 ATP.

I fagsprog kaldes mælkesyre laktat. Derfor kaldes denne anaerobe proces for en laktacid proces. De anaerobe processer, hvor der ikke dannes mælkesyre (spaltning af ATP og CP), kaldes alaktacide.

FORBRÆNDINGSMOTOREN – DEN AEROBE GENOPBYGNING

Som tidligere nævnt her på sitet, leveres den største del af energien ved forbrænding af kulhydrater og fedt. Denne forbrænding giver os masser af energi, og kun CO2 og vand som affaldsstof. Kuldioxiden kommer vi af med via lungerne, mens vandet bliver i kroppen. En del af det kommer vi dog af med ved fordampning. Læs her om muskeltemperatur og præstationsniveau

Der er store mængder energi lagret i kroppen. Disse lagre består af: kropsfedt eller glykogen lagret i musklerne og leveren og blodsukker, som er kulhydrat i form af glukose i blodbanen. Derudover har vi selvfølgelig protein og andet materiale vi kan tærre på, men de indgår ikke decideret som lagre.

Ved forbrænding af et sukkermolekyle gendannes 38 ATP, ved spaltning kun 2:

Glucose + O2 –> CO2 + H2O + energi (38 ATP)

Energien firgøres ved en aerob process, som afhænger af ilttilførslen. Man må altså vente på, at ilttransporten (kredsløbet) kommer op på tilstrækkelige opdrejninger, altså tilpas stort minutvolumen, førend at energien er tilstrækkelig.

Der er en smule ilt til rådighed i selve musklen. Det er bundet til et stof som hedder myoglobin. Myoglobinet er et jernholdigt protein i familie med hæmoglobin. Begge stoffer har evnen til at binde og afgive ilt. Samlet kan myoglobinet binde ca. en halv liter, fordelt på alle kroppens muskler, dog især i de røde fibre: Læs om muskelfibertyper.  Den ilt der er bundet til myoglobinet bruges straks, så der påbegyndes altså aerob energiomsætning, selv under anaerobe forhold.

Tak fordi du læste mig. Jeg håber du blev lidt klogere, eller i hvert fald blev lidt mere sikker i din viden om spaltningsmotoren og forbrændingsmotoren. Held og lykke med træningen til Jer alle derude.

Share

Comments

  1. Hvornår kommer der nye artikler på siden?
    Har ventet spændt i et godt stykke tid nu, men intet.. :(

  2. Hej Lars

    Tak for din kommentar. Godt du skriver det. Har haft meget at se til her i sommerferien, men det er selvfølgelig ikke undskyldning nok. Er netop begyndt på mit nye studie, og lover, at der inden længe, kommer en ny artikel. Jeg beklager ventetiden :( Jeg skal nok gøre noget ekstraordinært ud af næste artikel.

  3. Tusind tak for den forklaring! Det var lige til at overskue :) 
    Jeg er i gang med anatomi og fysiologi med henblik på personlig
    træner.
    Jeg synes, jeg har fået en dårlig start – jeg kan ikke rigtig følge med i fysiologi-delen, men jeg synes til 
    gengæld, du har formået at forklare det på en nem og lærerig måde, og jeg er meget mere med nu 
    end jeg var før. Så endnu en gang TUSIND TAK! 

    Mvh Louise 

Speak Your Mind

*