Anden træningstime, 22. september

Vi mødes allerede onsdag igen. Vi starter ud med en kort løbetur som bliver efterfulgt af intervaltræning op ad en kort, stejl bakke. Jeg skal spurte af sted for fuld styrke til toppen – distancen er max 25 meter, men med Abraham løbende i hælene på mig, giver jeg mig alt hvad jeg kan.

Jeg får derefter et minut til at gå ned ad bakken igen alt imens min puls falder. Vi stopper på halvvejen og nu skal jeg igen spurte op af bakken så hurtigt jeg kan, og tredje gang er distancen kun 10 meter. Det er en super fed øvelse, som får min puls helt op. Herefter står den på ryg-, mave- og armbøjninger. Jeg bliver en anelse frustreret over at mine armmuskler tilsyneladende ikke er kommet sig ovenpå mandagens strabadser. Jeg formår kun at lave ganske få korrekte armbøjninger og må herefter lave dem så jeg kommer helt ned at ligge på maven og herefter må løfte mig op. Det forbavser mig så stor en forskel det gør at der er én ved min side som kommer med rolige, men konstante tilskyndelser som ”du kan godt”, ”10 mere” og ”rigtig godt gået”. Den psykologiske effekt er stor og det bliver helt klart ikke så nemt at kunne presse mig selv i samme grad hjemme på stuegulvet. Næste øvelse er igen en konditionskrævende en af slagsen. Jeg skal løbe ned ad en bakke, så tæt rundt om et træ som jeg kan komme og derefter op igen for fuld styrke. Igen har jeg Abraham lige bag mig hele tiden og det presser helt sikkert min ydeevne. Desværre skinner det nu igennem at jeg slet ikke har fået spist tilstrækkelig i løbet af dagen til at kunne holde mine muskler forsynet. Mit blodsukker dykker, og jeg bliver dårlig og ikke mindst super gal på mig selv. Det er jo top ærgerligt ikke at kunne få det maksimale ud af vores træningstid sammen, grundet noget som jeg selv har ansvaret for. Vi laver i stedet nogle styrkeøvelser for arme og ryg og jeg bliver gjort opmærksom på, at jeg skal huske at rette min ryg og nakke op, i stedet for at gå og falde sammen som jeg har en tendens til.

Vi slutter af med udstrækning, og jeg får en kort opsang fordi jeg endnu ikke har fået lavet en løbetest og købt sko derefter. Jeg er træt i mine muskler, men ikke på en fuldstændig udmattende måde. Abraham har gjort meget ud af at forklare mig at jeg her i starten måske vil opleve at jeg har mere at give af efter timen er slut. Det er også vigtigt at jeg ikke laver mere træning end det vi aftaler – simpelthen for at han kan styre processen og at jeg undgår skader. Samtidig er det vigtigt at mine muskler får den restitution som de har behov for. Det har helt klart også en psykologisk positiv effekt, idet det bevirker at jeg bevarer motivationen og ikke mister modet.



Hjemmearbejde til vi mødes igen mandag den 27. september: fredag skal jeg løbe en tur på 3,5 km. og herefter lave to træningspas med det maksimale antal mavebøjninger, armbøjninger og rygøvelser som jeg kan. Lørdag: her må jeg godt løbe en kort tur, men det er ikke et krav.

Det er i dag søndag og jeg har lavet mine lektier! Det gik dog ikke særlig godt med armbøjningerne og jeg er indstillet på at Abraham kan spotte det til morgendagens træning. Jeg mærker allerede en større kropsbevidsthed, og har hele weekenden øvet mig på at rette ryggen op!!

Share

Comments

  1. Four score and seven minutes ago, I read a sweet arlietc. Lol thanks

  2. One additional technique in support of advertising your weblog Anden træningstime, 22. september is posting comments on unique directories with your blog link.
    mike daniels jersey http://smsconto.com/green-bay-packers-mike-daniels-jersey-c-53_569_602.html

Speak Your Mind

*