Afrikanske løbere – hemmeligheden bag succes (del 1)

Løbere fra Afrika viser sig på verdensplan at generelt bare være bedst til det der med at flytte den ene fod foran den anden. Men hvorfor er afrikanske løbere bedre end fx europæiske løbere? Artikler giver nogle bud, og med forskningsresultater som belæg

Når vi ser atletik på Tv er det altid de Kenyanske og Etiopiske løbere der klarer sig bedst. Det er ikke usædvanligt at se podiet blive optaget af udelukkende etiopiere, men at se en hvid på podiet er meget usædvanligt.

De afrikanske løbere fra højsletterne er især gode på de længere distancer, men hvad er grunden til deres succes? Der blev snakket om et indre miljø med salg af præstationsfremmende midler, men man kom aldrig frem til noget.

FORHOLDENE FOR AFRIKANSKE LØBERE

De aller bedste løbere i verden, kommer som sagt fra Etiopien og Kenya. De lever i 2000 meters højdekenyanske-lc3b8bere, hvor ilttrykket i atmosfæren er væsentlig lavere end ved vandoverfladen. Det får den konsekvens, at kroppen bliver nødt til at danne mere blod for at kunne dække iltbehovet. Ilt bliver transporteret gennem kroppen via blodet, og binder sig med 1,34 g ilt pr hæmoglobinmolekyle. De har altså en større mængde af hæmoglobin. Det betyder altså at løbernes fordele i sportsgrene, hvor ilttransport er vigtigt, har en fordel.

Den fysiologiske forklaring, som du netop har læst, er korrekt, men disse forhold vil en dansker også reagere på, hvis de opholder sig i iltfattigt luft. Det er fx det der udnyttes ved højdetræning, som du kan læse om her: EPO og højdetræning.

Virkningen af et ophold i bjergene vil forholdsvis hurtigt forsvinde. Her snakker vi ca. 10 dage. Hvis man vel og mærke befinder sig ved vandoverfladen. Derfor kan denne forklaring altså ikke bruges som argument for afrikanernes ekstremt gode løbeevne.

FORSKELLEN MELLEM HVIDE OG AFRIKANSKE LØBERE

I 90erne blev den første egentlige undersøgelse foretaget på forskellen mellem afrikanske løbere og hvide løbere.

Ved VM i terrænløb i 88 var 8 af de første 9 løbere fra Kenya.

Tilbage til undersøgelsen. Der blev altså foretaget denne undersøgelse med en gruppe svenske eliteløbere og en gruppe afrikanske løbere. I undersøgelsen blev forskellen mellem de skandinaviske løbere og de afrikanske løbere målt. Der blev målt på følgende faktorer: maksimale iltoptagelse, enzymsammensætningen i de aktiverede muskler under løb og sammensætningen af muskelfibre i benene. Se figuren:

  Kenyanske Svenske Langrend
       
Kondital 83,6 74,6 82,8
Røde muskelfibre i procent 62 61 84
Hvide muskelfibre i procent 38 39 16
Respirationsenzymer i mmol/kg 72 68 84
Fedtforbrændingsenzymer 68 54 80

Konditallet for kenyanske løbere lå mellem 79 og 86 mL ilt/kg/min med et gennemsnitligt kondital på 83,6. Væsentlig højere end de svenske løbere og en anelse højere end Langrendsløbere.

Også enzymsammensætningen blev målt for løberene. Det viste sig at skønt de kenyanske løbere havde høje koncentrationer af enzymer. Enzymer er vigtige for fedtforbrændingen og respirationen. Men derudover havde de også store mængder mælkesyredannende enzymer. De afrikanske løbere skilte sig altså ikke væsentlig ud fra andre eliteløbere.

På fibersammensætningen var der heller ikke den store forskel, faktisk næsten ingen forskel. Konklusionen på undersøgelsen var, at de kenyanske løbere ikke havde nogen fysiologisk fordel der gjorde at de var i stand til at løbe bedre en andre eliteløbere. De kenyanske løbere havde blot trænet bedre. Men er det nu også hele sandheden?

I øvrigt så vil et kondital på 83,6 i forhold til 74,6 betyde en tidsforskel på 25-30 sekunder på en distance af 3000m, og det er kun over 8 minutter. Altså en forbedring på mere end 6 %.

Fortsættelsen af de Afrikanske Løbere kommer snart

Share

Comments

  1. Julian says:

    Det kunne vel i forbindelse med en sammenligning af langrend være godt at påpege at iltoptagelsen i langrend generelt er højere, men at konditallet påvirkes af vægt og derfor ved løb er mere relevant, da man i højere grad flytter sin egen vægt.
    http://www.gomotion.dk/artikler.asp?mode=detail&p_id=29&a_id=93&page=2&title=art

  2. Hej Julian

    Du har fuldstændig ret i din kommentar. Løbere er spinkle og derfor er iltoptagelsen mindre i forhold til langrend som suværent er den sportsgren med højst gennemsnitlig iltoptagelse blandt elitefolk.
    Korrekt som du siger med konditallet påvirkes af vægt.

  3. Jeg vil lige gøre opmærksom på, at skemaet viser kondital og ikke maksimal iltoptagelse.

  4. Jeg har set en udsendelse, hvor man fandt ud af at massefylden på de kenyanske løberes lægben er betydeligt lavere end hos nordiske løbere. Det vil sige, at de ikke skal flytte nær så meget vægt ved hver eneste skridt, som vi skal. Og alle ved jo hvor stor betydning det har, om en løbesko vejer 400 g eller 200 g! Så der ligger en del af forklaringen på deres succes..

  5. Hej Tommy

    Jeg er helt enig!
    DR 2 har sendt holdt temaaften om det en gang. Det var meget interessant, og søgte også deres videoer, men det var desværre ikke muligt at få fat i dem :(
    400g eller 200g – ja sørme ja da!

    Tak for kommentaren Tommy. Det er en væsentlighed du nævner der

  6. There’s definately a llot to learn about this
    issue. I love all of thee points you’ve made.

  7. It’s remarkable in support of me to have a website, which is beneficial in support of
    my knowledge. thanks admin

Speak Your Mind

*