Aerobe processor og anaerobe processor under løb

Denne artikel om aerob og anaerob arbejde, arbejder med skilringen mellem disse to begreber. Artiklen kommer i sær ind på det aerobe arbejde under løb, oaerob-og-anaerobg hvordan det trænes. Desuden stilles der tvivl ved hvilke faktorer der er afgørende for eliteudøveres præstationer. Er det iltoptagelsen der er altafgørende, eller har mindre organismer i kroppen en større betydning?

Først og fremmest skal vi lige have slået fast en gang for alle at under aerobe processor arbejder kroppen med ilt, og anaerobe processor foregår uden ilt.

Igen har jeg fået fingre i en ganske god og illustrerende figur som du kan se nedenfor. Figuren viser hvilke krav kroppen stiller ved de forskellige løbedistancer. Som du kan se, er den anaerobe procentdel ved et 5000m løb sølle 10 %, men disse 10 % skal ikke undervurderes. Selv ved lange løbedistancer har den anaerobe kapacitet stor indflydelse.

Hvis vi på figuren over aerobe og anaerobe processor, er det gjort klart, at jo mere intensivt der løbes, desto større anaerob kapacitet er nødvendig.

 

anaerob-og-aerobe

Ilttransport og iltgæld

Når man løber et 5km løb, vil man, som det fremgår af figuren, træne hvor 10 % kommer fra anaerobe processor og de resterende 90 % kommer fra aerobe processor. Under dette 5km løb, vil der i alt blive transporteret 65 liter ilt rundt i kroppen. MEN, kroppen har behov for ca. 72 liter ilt, så der vil altså dannes en iltgæld på 7 liter ilt. Det skal lige nævnes, at disse tal for ilt er i de arbejdende muskler, og ikke indåndet ilt. Under et 5km løb, kan man nemt hyperventilere, hvor man altså ikke en gang når at få alt ilten ned i lungerne.

Til sammenligning kan nævnes at der ved et 800m løb i alt transporteres 7 liter ilt ud, og der skabes en iltgæld på 12 liter ilt, som skal “betales” tilbage efter løbet. Det er derfor at 800m løbere er nogle af de, der ser mest udmattede ud efter et løb.

Nu sidder du måske og tænker:

“Hmm, hvorfor nævner han lige 800m løb?”

Jo, det skyldes simpelthen at tager vi en kortere distance, vil det samlede iltbehov være mindre, og så selvom der kræves mere anaerobt arbejde, vil iltgælden ikke blive større. Det er ved løb fra 400-1000m at iltgælden bliver størst.

BEGRÆNSENDE FAKTORER FOR MAKSIMALT AEROBT ARBEJDE.

Noget der er meget interessant inden for aerobt arbejde, er at finde ud af hvorhenne begrænsningerne er. Ved aerobe processor kræves ilt, og når vi ved hvor begrænsningerne er, ved vi hvor vi skal sætte ind og træne.

Er begrænsningen

  • ved iltens transport gennem lungemembranen og over i blodet?
  • ved transporten i vores centrale kredsløb (blodbanerne)
  • i perifere systemer, altså ude i selve musklen?

Lungernes rolle under aerob arbejde er normalt uden betydning som den begrænsende faktor. Det skyldes at blodet allerede er mættet (fyldt op) med ilt når det forlader lungerne. Dette er gældende både for submaksimale men også maksimale præstationer. Dog viser det sig faktisk, at ved eliteløbere og andre eliteudøvere med et højt kondital, er så store krav til den maksimale iltoptagelse, at hjertet faktisk ikke kan følge med. Det er faktisk årsagen til at makspulsen, som ellers siges at være konstant, falder. Nok om det, det kan være jeg finder på at skrive en artikel om det en dag.

For at gøre en lang historie kort, er konklusionen at begrænsningerne ligger i det perifere system. Ved hårdt arbejde er det altså musklernes cellemiljø (ophobet mælkesyre, ændret pH, ændrede ionbalance m.m.), som er den afgørende faktor.

Når jeg drager den konklusion at den begrænsende faktor for aerobt arbejde er det perifere system, skal det ikke tolkes således, at kun det perifere system skal trænes. Uden et godt kredsløb, har man ingen chance for at opnå en høj iltoptagelse, og uden en høj iltoptagelse, kommer man ingen veje. Så som motionist, ultramotionist eller endda konkurrenceløber (ikke på højt plan), skal man ikke bekymre sig om dette.

Nu handlende denne artikel primært om aerob arbejde, men jeg har skrevet en tidligere artikel: Anaerob kapacitet, der handler om anaerobt arbejde. Synes du at den her artikel var interessant, vil jeg helt klart anbefale dig at læse om det anaerobe arbejde – selvom du er marathonløber! :)

 

Share

Comments

  1. Interessant artikkel. Jeg har selv oplevet et større fald i min maxpuls fra mindst 192 (højest logget puls under træning) til 185 på kun 1½ år. Jeg føler da også nogle gange, mine lunger har svært ved at følge med iltbehovet. Jeg har dog tolket dette som kroppens desperate behov for at optage ilt generelt (fx. under en 5 km eller maxtest). Men det er måske i virkeligheden lungerne, der er blevet flaskehalsen!

    Det kunne være meget interessant, hvis du skrev lidt om dette emne og specielt kom ind på, hvordan lungerne så kunne trænes til at følge lidt bedre med.

    mvh.

    TS

  2. Hej Thomas

    Det er også et emne jeg synes er meget interessant. I mange år, gik man faktisk og troede at makspulsen ikke kunne ændres.
    Men men. Det med fald i makspulsen gør sig hovedsageligt kun gældende for eliteløbere (forstå mig ret – det var ikke nedladende. Jeg ved du er en habil løber :) ).
    Dog skal jeg ikke kunne udelukke at det også er sket for dig.

    Hvordan måler du din makspuls? Noget du gør jævnligt? år?

    Det er klart, at det føles som om at lungerne ikke kan følge med under 5km eller lignende. Prøv så at løb et 800m løb med fuld gas, og du vil opleve at 5km turen var peanuts.

    Lur mig om ikke jeg kommer mere ind på emnet på et tidspunkt. Men ikke noget jeg lige har på programmet inden for de næste par uger.

  3. Team Danmark målte min maxpuls under en vo2max test på løbebånd, så mere pålideligt bliver det nok ikke.

    Ved nærmere eftertanke lyder det ikke logisk, at maxpulsen skulle falde, hvis lungerne ikke kan forsyne blodet med ilt hurtigt nok. Er blodet ikke mættede optimalt med ilt, giver det jo blot anledning til, at hjertet skal slå endnu hurtigere, for at forsyne musklerne med tilstrækkelig mængder ilt. Hvis hjertet derimod slår langsommere end normalt (ikke når sit virkelig max), ville ilt-situtationen jo blot blive endnu værre. Det giver jo ikke mening.

    Et fald i maxpulsen kan også skyldes en væsentlig forøgelse af blodvolumen, der gør, at hjertet fyldes mere op for hvert slag og derved ikke kan slå så hurtigt. Det svarer til en roer, der får større blade på sine årer: han kommer hurtigere frem, men kadancen nedsættes. Denne forklaring har jeg fået fra en tidligere Team Danmark forsker, og jeg hælder nok mest til denne, selvom lungeteorien lyder interessant omend lidt ulogisk. Jeg glæder mig til at læse mere om den ;)

    mvh.

    TS

  4. Hej Thomas

    Jeg ved ikke om du har misforstået noget, men det er ikke lungerne der er den begrænsende faktor. Det er det perifere system.
    Ydermere tror jeg du har misforstået det med makspulsens fald. Det er nemlig ikke lungernes manglende evne, der får makspulsen til at falde, men derimod hjertets slagvolumen og puls.

  5. Forklaring:

    De faktorer der styrer hvor meget ilt der kommer ud i det perifere system er slagvolumen i L/slag og puls i slag/min. Ganger man værdierne for slagvolumen og puls får man antal liter blod sendt rundt i kroppen fra hjertet i minuttet.

    MEN. Vi ved jo som bekendt, at pulsen stort set er den samme. Det er derimod slagvolumen der trænes, altså hvor meget blod vi sender ud i kroppen der slag. Men når hjertet bliver rigtig stort og slagvolumen stiger, vil der ske det, at hjertet tager længere tid om at blive fyldt op, faktisk så lang tid, at pulsen falder. Det er forklaringen

  6. Jeg har skam intet misforstået! Din forklaring er jo blot en gentagelse, af hvad jeg skrev sidst vedr. opfyldningen af hjertet. Og jeg er skam udemærket bekendt med ligningen:

    Minutvolumen = Puls x Slagvolume

    Derimod havde jeg fået din artikkel lidt galt i halsen. Det skyldes nok delvist, at du hopper meget rundt i emnerne, når du skriver (konstruktiv kritik). Jeg kan godt se, ved nærmere eftersyn, at du mener noget andet, end det jeg først troede: at lungerne er flaskehalsen. Det virkede også noget mærkeligt, hvilket var grunden til mine besvarelser indledningsvist.

  7. Det er bare iorden Thomas

    Så er vi enige, og det er nu det vigtigste :)

  8. Jeg er meget til konstruktiv kritik, men jeg kan ikke lige se hvor henne i artikler det er, at jeg springer rundt i emnerne?

  9. Hej Jens Jakob.
    Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvor du har din illustration med de aerobe og anaerobe processer alt efter hvor langt man løber.
    KH Aske

  10. Hovsa. Jeg mente selvfølgelig hvor du har den fra :)
    KH Aske

  11. Hej Aske

    Illustrationen er som sådan ‘home-made’ :), men informationerne er fra bogen “Human Anatomy and Physiology” af E. Nicpon Marieb og K. Hoehn

Speak Your Mind

*