Intervaltræning uge 2: 25/5-2009

Dette er 4. “kapitel” af Træningsprojekt Natløb, men jeg vil anbefale dig at starte med at læse artiklen “Træningsprojekt Natløb”, der indledende skriver lidt om hvad projektet går ud på.

I dag var så uge 2s første træning som bestod af en intervaltræning, der tilsyneladende skulle vise sig at være utrolig hård!

DAGENS TRÆNING

3,8km opvarmning (4:29min/km)

3x (600m + 200m) Pause mellem 600m og 200m: 30sek. Mellem Sæt: 2min

5 minutters pause

2x (600m + 200m) Pause mellem 600m og 200m: 30sek. Mellem Sæt: 2min

3,3km afluntning (4:47min/km)

KOMMENTARER

Det lagde op til at dagens træning skulle blive rigtig god efter en god eksamen tidligere på dagen. Vejret var lækkert dog måske lidt for varmt, men sådan bliver det jo nok fremover. Løb 3,8km opvarmning og følte mig godt klar. Havde to opvarmningsrunder på stadion med et par stigningsløb i de gamle konkurrenceløbesko, der i øvrigt meget snart skal skiftes ud.

Dagens intervaltræning var lidt speciel da den var opbygget både efter udholdenhed, men også muskelstyrke. Det forløber således, at først løbes der 600m, hvorefter der holdes en kort pause på 30 sekunder, og så er det ellers i gang med en lille “spurt” på 200m. Man bliver overrasket over, hvor smadret man bliver. Tiderne for intervallerne så således ud:

  • 1.a Serie: 1:58 – 0:34
  • 1.b Serie: 1:54 – 0:35 (blev lidt for modig)
  • 1.c Serie: 1:59 – 0:36
  • 2.a Serie: 2:01 – 0:35
  • 2.b Serie: 2:00 – 0:35

At jeg blev lidt for modig I anden serie, fik sine konsekvenser. Jeg blev fuldstændig smadret, og specielt mavemusklerne omkring korset og brystbenet gjorde utrolig ondt. Specielt i pauserne i de sidste serie, følte mig meget svag, men formåede alligevel at holde intervaltiderne nogenlunde. Dog så jeg det som et stort nederlag, at ramme 2:01 på 600m intervallet. 600m intervaller blev i gennemsnitløbet med 3:31min/km og 200m intervallerne med 2:55min/km. Jeg kunne have fået mere ud af træningen, hvis ikke jeg var blevet for overmodig ved intervalserie nr.2, men blev jo straffet og det må jeg så tage ved lære af. Træningen var rigtig hård, og mon ikke jeg fik meget ud af den alligevel. Fin afluntning med spændte lægmuskler.

Læs her hvordan den næste Intervaltræning gik

Share

Comments

  1. fotbollströjor barn \n Thank you, I’ve just been looking for info about this subject for ages and yours is the best I have discovered so far. But, what about the bottom line? Are you sure about the fotbollstrojor sverigen source?|

Speak Your Mind

*